Tag: anmeldelse

“Diamanter varer evigt”: Morten Piils filmanmeldelse i Information (1971)

FILMANMELDELSE

 
I dagbladet Information blev "Diamanter varer evigt" (Diamonds are Forever, EON 1971) anmeldt ved filmens danske biografpremiere den 18. december 1971.

Avisens faste filmkritiker, Morten Piil, noterede sig, at Sean Connerys Agent 007 anno 1971 "snart minder mere om en sat kontorchef end om en adræt mesteragent", og at dette ottende kapitel af EONs James Bond-serie desuden var præget af "den ubehagelige kvinde-foragt, den umodne heltedyrkelse (og) den uappetitlige brutalitet". Samtidig bemærkede Piil, at tonen i "Diamanter varer evigt" nu var "mere selvbevidst ironisk end nogen af de tidligere i serien".  Dog fandt han en vis poesi i filmens biljagt gennem Las Vegas.

Teksten er gengivet med venlig tilladelse af Anne Koblen og Dagbladet Information.

“Spionen der elskede mig”: Vejle Amts Folkeblads filmanmeldelse (1977)

I modsætning til filmkritikerne på de fleste store københavnske dagblade havde Vejle Amts Folkeblads udsendte medarbejder kun pæne ord at sige om "Spionen der elskede mig" (The Spy Who Loved Me, EON 1977), da filmen havde danmarkspremiere i Vejle-biografen Lido den 15. august 1977.

Signaturen new, som muligvis var avisens chefredaktør Vagn Nygaard, skrev blandt andet om den 10. James Bond-film fra EON Productions:

"Roger Moore er virkelig ved at få hold på sin Bond-figur. Han er charmerende elegant, og med sit afmålte britiske spil er Moore efterhånden perfekt som 007."

TSWLM anm Vejle Amts Folkeblad 150877

“James Bond 007 – Casino Royale”: Jydske Tidendes filmanmeldelse (1968)

Juni 1968 nåede Columbias stort opsatte parodi "James Bond 007 - Casino Royale" (Casino Royale, 1967) til Kino-Palæet i Haderslev. Den ukrediterede filmanmeldelse, som Jydske Tidende bragte den 5. juni, beskriver den kåde stemning på premiereaftenen i biografens næsten fyldte sal:

"... da amerikanerne i skikkelse af gæve cowboys kommer til hjælp på hest ind i hotellet midt i Londons centrum og indianerhøvdingen »Big Bull« hopper ud med faldskærm virkede tilskuerpladserne som en tulipanmark en efterårsdag."

“Never Say Never Again”: Vi Unges biografanmeldelse (1984)

FILMANMELDELSE

 
Sean Connerys comeback som James Bond 007 uden for EON's filmserie blev mødt med noget nær enstemmig applaus fra de danske filmkritikere, da "Never Say Never Again" fik biografpremiere 21. januar 1984. Også Carl W. Bærentzens overstrømmende anmeldelse i månedsbladet Vi unges januarnummer gav udtryk for, at Connery havde været stærkt savnet i Roger Moores embedsperiode som Agent 007.

NSNA Vi Unge anmeldelse januar 84Tak til Isak Thorsen.

“Licence to Kill”: Berlingske Tidendes filmanmeldelse (1989)

Michael Blædel anmeldte "Licence to Kill" i Berlingske Tidende ved danmarkspremieren den 7. juli 1989. Blædel undlod ikke at bemærke synergien imellem den valgte premieredato og dette nyeste eventyr i filmserien om James Bond 007. Hans mange indvendinger afspejler ganske godt den danske anmelderstands generelle holdning til Timothy Daltons anden og sidste Bond-film.

Morsomt nok plukkede distributøren det negative skudsmål "flot, iskold og udmattende" ud af Michael Blædels anmeldelse og satte det på annoncerne som fremhævet citat, da "Licence to Kill" senere skulle lanceres på video i Danmark.

“Never Say Never Again”: Pråsens filmanmeldelse (1984)

I nummer 33 af Danske Børnefilmklubbers medlemsblad Pråsen skrev Hans Peter Mehlsen i 1984 denne positive anmeldelse af den uafhængigt producerede James Bond-film "Never Say Never Again":

"... et stykke kvalitetsunderholdning, som bærer præg af at være kælet for i alle detaljer ... figurerne omkring Bond er ikke så stereotype og klichefyldte, som man er vant til."

Læs mere

“Manden med den gyldne pistol”: Margrete Aukens anmeldelse fra Film 75

Før Margrete Auken blev SF-politiker og medlem af Europa-Parlamentet, skrev hun anmeldelser for tidsskriftet Film, udgivet af institutionen Kirke og Film.

Her er Aukens anmeldelse af "Manden med den gyldne pistol" (The Man with the Golden Gun, EON 1974) fra Film nr. 1, 1975:

Gengivet med venlig tilladelse af Margrete Auken.