Tag: anmeldelse

“SPECTRE”: De danske anmeldelser (2015)

Fredag 30. oktober havde "SPECTRE" dansk biografpremiere. Anmeldelserne var overvejende positive, hvilket citatplakaten fra filmens distributør i Danmark, SF Film, også afspejler:

Spectre DK citatplakat

Her er et udvalg af de danske mediers anmeldelser af "SPECTRE":

Aviser

Berlingske Tidende (Louise Kidde Sauntved): ★★★★
"Alt i alt er »Spectre« fejende flot »Bond classic«; underholdende og hamrende ligeglad med at være for meget - eller for lidt."

B.T. (Michael Lind): ★★★★
"... jeg kan lide det hele - Craig som Bond (selvom Roger Moore var ‘min første’), det rå og barske - det vittige, det intense og vedkommende."

Ekstra Bladet (Henrik Queitsch): ★★★★
"'Spectre' leverer med andre ord Bond-varen, hverken mere eller mindre, og hvis dette bliver Craigs svanesang som smokingklædt dræber (hvilket meget tyder på), har han såmænd intet at skamme sig over."

Information (Ralf Christensen): giver ikke stjerner
"... en film, der får dig til at drømme om en enklere verden. En form for high tech-nostalgitrip med indlagt erotik, traumer og tjubang. Og som sådan yderst vellykket."

Kristeligt Dagblad (Henrik Wivel): ★★★★★
"”Spectre” er en ekstremt traditionsbevidst Bond-film. Og ekstremt kvalitetsbevidst."

Metroxpress (Thomas Brunstrøm): ★★★★
"... en af de bedre, men skiller sig ikke for alvor ud fra mængden."

Morgenavisen Jyllands-Posten (Katrine Sommer Boysen): ★★★★★
"”Spectre” er ikke alene en fremragende Bond-film. Det er en fremragende film."
[NB: Det kræver Premium-abonnement at læse anmeldelsen]

Politiken (Kim Skotte): ♥♥♥♥
"Craig har fået kritik for at være karrig med charme og humor. Det er der rettet op på. I ’Skyfall’ var balancen perfekt, men i ’Spectre’ er tonefaldet ved at glide tilbage i den hyggeligt slagfærdige skure."

Søndagsavisen (Thomas Rasmussen): ★★★
"Der mangler simpelthen overraskelser i ‘Spectre’, som er både forudsigelig og kønsløs."

Tv/onlinemedier

CinemaOnline (Kathrine Nørrelund): ★★★★
"Hvis man er fan af de gamle film med Connery og Moore, så vil man formentlig også elske denne film."

CinemaZone (Frederik Asschenfeldt Vandrup): ★★★★
"... så længe vi føres veloplagt rundt på kloden er det skarp og professionelt afviklet underholdning."

Close-Up.dk (Tobias Bukkehave): ★★★★★
"Med sin anden Bond-film ’Spectre’ griber Sam Mendes tilbage til 007-mytologiens allertidligste aner og præsterer en film, som formår at være tidssvarende, mens den på fineste vis leger med referencerne."

Filmland, DR P1 (Per Juul Carlsen): ★★★★
"... i den politiske dynamik, den lyst til at beskæftige sig med virkeligheden, finder Bondfilm nr 24 imponerende nok en ny balance."

Filmmagasinet Ekko (Bo Tao Michaëlis): ★★★★
"Aldrig har der været så mange skurke, aldrig har Bond-baben været så hverdagsagtigt rund, og aldrig har Bond været så menneskelig. Spørgsmålet er, om fans vil acceptere borgerliggørelsen."

Filmmagasinet Nosferatu (Andreas Saxild): ★★★★★★
"... det er simpelthen James Bond i sit bedste element."

Filmz.dk (Morten Vejlgaard Just): ★★★★
"Sam Mendes har på alle måder skiftet gear fra "Skyfall" til "SPECTRE". Ikke til et bedre gear, men derimod et større et. Fra en elegant, nostalgisk Aston Martin til en potent sportsvogn, der spyr ild ud af enden."

Filmskribenten.dk (Bjarke Friis Kristensen): ★★★★★
"Balancegangen mellem menneskeligt drama, tør humor og pittoreske actionscener fungerer godt."

Go' morgen Danmark, TV 2 (Ann Lind Andersen & Casper Christensen): ★★★★
[Anmeldelsen begynder 06:54. NB: Kræver abonnement på TV 2 Play]

Magasinet KBH (Noe Habermann): ★★★★
"... på mange måder en udkrystallisering af Craigs inkarnation, der over det sidste årti har fået verden til at tage James Bond alvorligt igen."

Moovy.dk (Niels Paridon): ★★★★
"... kan plotkamelerne undervejs sluges, er der stadig masser at nyde i "Spectre"."

Ordet.net (Bjørn Juul Andersen): giver ingen stjerner
"... følger i overbevisende stil op på den fremragende Skyfall med sin afbalancerede historie, tårnhøje production value og stilsikre balancegang mellem action og charme."

Troldspejlet, DR (Jakob Stegelmann): giver ikke stjerner
"Starter stærkt, men taber pusten."

“Agent 007 mission: drab”: Politikens anmeldelse (1963)

Ikke alle danske anmeldere forstod at værdsætte James Bond efter fortjeneste, da hans første filmeventyr, "Agent 007 mission: drab" (Dr. No), ramte de danske biograflærreder den 5. april 1963.

Særlig afvisende var Politikens anmelder, som vrissent konstaterede, at filmens handling "ender i det rene tøjeri", og at der bør være "lidt mere gods" i fremtidige Ian Fleming-filmatiseringer, hvis de skal gøre sig håb om at opnå nogen succes.

Desuden fremturer også denne kritiker med at røbe filmens slutning, iblandet en knivspids forargelse over, at Bond i Sean Connerys skikkelse fejrer sin triumf "med uterlighed over for et kært pigebarn i bikini".

Anmeldelsens rubrik var dog veloplagt nok: "Bang på Jamaica".

DR NO anm Pol 1962 Bang på Jamaica