I foråret 1983 udgav Foreningen af Danske Videogramdistributører kataloget "Videofilm". Opslagsværket indeholdt titler og synopser til samtlige af de 1800 VHS-udgivelser, som indtil da var blevet udgivet på det danske marked af brancheforeningens medlemmer. Tryksagen var på 196 sider og kunne købes for 20 kroner hos videofilmforhandlere landet over.
Seks af de syv James Bond 007-film, som Metronome Video udgav på lejevideo i 1983, er repræsenteret med korte tekster i kategorien "Action, Karate og Spænding" ("Moonraker" findes under bogstavet 'M'). Metronome Video indrykkede også en helsides fuldfarveannonce på side 51, hvoraf det fremgik, at flere film i serien var på vej.