I anledning af den danske biografpremiere på "Die Another Day" udsendte ugebladet Se og Hør jubilæumshæftet "40 år med James Bond" som tillæg til deres nr. 4/2003.
De XX siders hæfte indeholdt en lang række interviews, som bladets såkaldte 007-redaktør Peer Kaae havde lavet med filmens skuespillere: Pierce Brosnan, Halle Berry, Rick Yune, Rosamund Pike. Tillægget bød også på citatmosaikker forklædt som interviews med de tidligere Bond-stjerner Sean Connery, George Lazenby, Roger Moore og Timothy Dalton, en artikel om Richard Kiel med en morsom anekdote fra hans besøg i Tivoli 1978, opslag om Bonds-biler og kvinder samt et besøg hos den danske Bond-samler Knud Braagaard fra Lyngby.
En mindre kendt dansk James Bond 007-forbindelse er, at Pierce Brosnans bil i "The World is Not Enough" (EON 1999), en BMW Z8, er designet af danskfødte Henrik Fisker.
Henrik Fisker er citeret i følgende opslag fra "The James Bond Car Collection" nr. 4/2007:
"The car is timeless ... beautifully sculpted. Even today I wouldn't change a thing on it."
Souvenirmagasinet blev udgivet af britiske Eaglemoss Publications og solgt sammen med en miniaturemodel af bilen.
I år er det 50 år siden, at "Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste" (On Her Majesty's Secret Service, 1969) fik biografpremiere.
Her følger resten af billedreportagen fra den uofficielle fanbegivenhed "OHMSS50". Bond•O•Rama var inviteret til jubilæumsfestens anden halvdel, der foregik ved Piz Gloria i Schweiz fra 31. maj til 2. juni 2019.
EON Productions havde base i bjerglandsbyen Mürren (1638 meter over havet), da de fra oktober 1968 til juni 1969 optog store dele af "Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste" på og omkring Schilthornbjerget i Berneralperne.
Ungdomsbladet Vi Unge varmede i deres decembernummer 1974 op til den premiereaktuelle James Bond 007-film "Manden med den gyldne pistol" (The Man with the Golden Gun, EON 1974). Artiklen, hvis forfatter er ukrediteret, satte fokus på filmens nu legendariske, "EDB-styrede" bilstunt, hvor stuntkøreren Loren K. "Bumps" Willert foretager et Astro Spiral-hop over en flod i Thailand ved at få en AMC Hornet Hatchback til at rotere 360 grader omkring sin egen længdeakse i løbet af springet.
Det fremgår i øvrigt af teksten, at stuntet tidligere har været opført i Danmark, og at den næste Bond-film, "Moon Raker", står til premiere i julen 1976.
I 1967 udkom bogen ”Forbrydere, detektiver og agenter”, redigeret af Jørgen Meldgaard og Leif Ole Sørensen. Bogen var bind 2 i serien ”Liv og digt – Gjellerups emneantologier” (bind 1 bar titlen ”De fem onde år”, redigeret af Orla Lundbo, og seriens bind 3,”To generationer”, var planlagt til udgivelse i 1968).
I Ugens Rapport nr. 48/1981 (23.-29. november) kunne man læse, at den netop tiltrådte James Bond 007-forfatter, John Gardner, havde udstyret Agent 007 med en svensk bil: SAAB 900 Turbo.
Bemærk, at artiklens ophavsmand gør John Gardner til manuskriptforfatter på EON Productions' filmserie. Det er selvfølgelig ikke korrekt. Ingen af Gardners James Bond-romaner er nogensinde blevet filmatiseret, men han skrev dog filmromanen "GoldenEye" i 1995 på basis af filmens drejebog.