Tag: Casino Royale (2006)

“Casino Royale”: Filmårbogen 2007

FILMANMELDELSE

 
Nicolas Barbano skrev anmeldelsen af sæsonens James Bond-film, "Casino Royale" (EON 2006), i "Film 2007" fra Carlsens Årbøger.

Barbano tilføjede desuden en kort nekrolog over Barry Nelson, der døde i bogens udgivelsesår. Norskættede Nelson spillede hovedrollen som "Jimmy Bond", da CBS udsendte "Casino Royale" som direkte tv-spil i 1954.

CR06 Film 2007 A

Læs mere

“Casino Royale in Concert”: Dansk pressemeddelelse (2018)

PRESSEMEDDELELSE

Fra biografen til koncertsalen: mød James Bond live in concert

Af Have Kommunikation, april 2018

En af de største filmkoncerter nogensinde kommer til Danmark. Casino Royale in Concert opføres i Operaen i København d. 10. november - billetsalget starter søndag d. 8. april. Se filmen, mens du hører musikken opført live af Odense Symfoniorkester med David Firman som dirigent.

I de seneste år er koncerter med musik fra film vokset markant i popularitet, og med god grund. Kombinationen af film og symfonisk musik i verdensklasse er simpelthen fremragende underholdning. Som det lød i en nylig artikel i Politiken: Filmmusik er en gave for koncerten. Nu kommer en af de allerstørste internationale produktioner indenfor feltet til Danmark: Casino Royale in Concert - en opsætning af musikken fra den bedst sælgende James Bond film nogensinde.

Casino Royale in Concert er udviklet igennem et samarbejde mellem Film Concerts Live!, EON Productions, og Metro Goldwyn Mayer Studios (MGM). For første gang i Danmark vil publikum få muligheden for at opleve James Bond på det store lærred, ledsaget på scenen af et symfoniorkester der spiller komponisten David Arnolds fortolkning af den ikoniske Bond-musik synkront med filmen. Koncerten opføres i Operaen på Holmen d. 10. november, hvor Odense Symfoniorkester akkompagnerer Daniel Craigs første optræden som James Bond.

Produktionen blev opført første gang i efteråret 2017 til stående ovationer i Royal Albert Hall i London. Netop Royal Albert har været banebrydende med deres konsekvente fokus på potentialet i kombinationen af film og symfonisk musik, med opsætninger af bl.a. Indiana Jones, Jurassic Park, og Harry Potter-universet. Resultatet har været udsolgte sale og flotte anmeldelser, og nu begynder tendensen for alvor at brede sig i Europa til publikums udtalte begejstring.

Casino Royale in Concert bliver opført i Operaen d.10. november, hvor komponisten bag musikken, David Arnold, suppleres af musikerne fra Odense Symfoniorkester med David Firman som dirigent. Filmen har et betragteligt dansk islæt i form af Jesper Christensen og Mads Mikkelsen, der spiller rollen som superskurken Le Chiffre, og derfor er det kun naturligt, at koncertrækken også kommer forbi Danmark. Glæd jer til en forrygende aften i selskab med Odense Symfoniorkester og James Bond!

Læs mere

“Casino Royale”: Total Films anmeldelse (2007)

I nr. 9 af det danske Total Film, som kom på gaden i januar 2007, kunne man læse følgende anmeldelse af "Casino Royale" (2006). 

EON Productions' 21. Bond-film, der var Daniel Craigs første i rollen som James Bond 007, fik fire ud af seks stjerner af Total Films anmelder, Noe Habermann. Af uvisse årsager er ordet "Royale" faldet ud af rubrikken, der blot benævner filmen "Casino".

Det var også Noe Habermann, der i Total Film nr. 5/2006 anmeldte samtlige 20 film i "James Bond Ultimate Edition"-dvd-kufferten fra SF Film:

● "James Bond Ultimate Edition": Total Films dvd-anmeldelse (2006)

"Casino Royale" havde dansk biografpremiere 24. november 2006.

Casino Royale (2006): Total Films anmeldelse nr. 9 (januar 2007)

Teksten er gengivet med venlig tilladelse af Noe Habermann.

Eksklusivt dobbeltinterview: Caroline Munro og Martine Beswick – del 1 (2016)

Den 1. september 2016 havde Bond•O•Rama fornøjelsen af at sidde til bords med de to legendariske Bond-piger Caroline Munro og Martine Beswick. Dette er første halvdel af samtalen.

Caroline Munro (f. 1949) pyntede i baggrunden af “James Bond 007 - Casino Royale” (1967) som ukrediteret “Guard Girl”. Siden havde hun en lille, men mindeværdig skurkerolle som den letpåklædte helikopterpilot Naomi i “Spionen der elskede mig” (The Spy Who Loved Me, 1977).

tswlm-framegrab-4
Caroline Munro med Roger Moore i "Spionen der elskede mig" (1977) • framegrab

Martine Beswick (f. 1941) gjorde sin opsigtsvækkende filmdebut som Zora, en af de kæmpende sigøjnerkvinder i “Agent 007 jages” (From Russia with Love, 1963). Filmens instruktør, Terence Young, inviterede Beswick tilbage til “Agent 007 i ilden” (Thunderball, 1965), hvor hun spillede Nassau-agenten Paula Caplan.

Martine Beswick med Sean Connery i "Agent 007 i ilden" (1965) • framegrab

75-årige Beswick har ladet sig pensionere som skuespiller, mens 67-årige Munro højst ses i små cameoroller fra tid til anden. Til gengæld er de to smukke og charmerende kvinder meget efterspurgte som æresgæster ved horror-, science fiction- og James Bond-messer rundt omkring i verden. Beswick og Munro rejser og optræder helst sammen, og Bond•O•Ramas udsendte mærkede tydeligt kemien gnistre mellem de to lystigt pludrende slyngveninder, der ofte fuldførte hinandens sætninger på Rip, Rap & Rup-maner.

Morsomt var det også at overvære kontrasten mellem kvindernes personligheder. Da Caroline Munro erfarede, at undertegnede endnu ikke havde spist frokost, selvom klokken var tre om eftermiddagen, blev hun straks grebet af moderlig omsorg og tilbød at dele sin kande te med mig. Over for den mere fandenivoldske og bramfri “storesøster” Martine Beswick fremstod Munro som den sødmefyldte uskyld. Begge var varme, skægge og imødekommende.

Bond•O•Ramas møde med Caroline Munro og Martine Beswick fandt sted på designhotellet The Thief i Oslo, hvor George Lazenby holdt hof ved en pressekonference tidligere samme dag. Første del af interviewet (i let redigeret form) handler primært om James Bond 007-relaterede emner. Anden del, med fokus på Beswick og Munros filmroller uden for Bond-serien, følger snarest.

En stor tak til Morten Steingrimsen og “James Bond til Oslo” for at muliggøre interviewet.

Eksklusivt interview: Caroline Munro og Caroline Beswick - 2. del
Bond•O•Rama møder George Lazenby: "James Bond til Oslo"
Eksklusivt interview: George Lazenby om sin filmkarriere - 1. del
Eksklusivt interview: George Lazenby om sin filmkarriere - 2. del

Caroline Munro, Brian Iskov og Martine Beswick i Oslo 01.09.2016 - © Brian Iskov
Caroline Munro, Brian Iskov og Martine Beswick i Oslo 01.09.2016 - © Brian Iskov

Læs mere

“Casino Royale”: Interview med Eva Green (FilmGuide 2006)

I nr. 125 af gratismagasinet FilmGuide (november 2006), der blev omdelt i danske biografer, kunne man læse interviews med de tre hovedrolleskuespillere fra EON Productions' "Casino Royale": Daniel Craig, Eva Green og Mads Mikkelsen.

Med venlig tilladelse fra journalist Bettina Nielsen gengiver Bond•O•Rama herunder interviewet med Eva Green. Skuespillerinden fortæller om sin rolle som Vesper Lynd i "Casino Royale" (2006), om sin opvækst, om at være genert i offentlighedens søgelys samt om at flytte fra Frankrig til England. 

"Casino Royale": Interview med Daniel Craig (FilmGuide 2006)
"Casino Royale": Interview med Mads Mikkelsen (FilmGuide 2006)

Casino Royale - Eva Green - FilmGuide #125 (2006)

Hent interviewet med Eva Green som pdf (0,8 MB)

“Casino Royale”: Interview med Daniel Craig (FilmGuide 2006)

I nr. 125 af gratismagasinet FilmGuide (november 2006), der blev omdelt i danske biografer, kunne man læse interviews med de tre hovedrolleskuespillere fra EON Productions' "Casino Royale": Daniel Craig, Eva Green og Mads Mikkelsen.

Med venlig tilladelse fra journalist Bettina Nielsen gengiver Bond•O•Rama herunder interviewet med Daniel Craig. Han fortæller om rollen som James Bond 007 i "Casino Royale" (2006), om handlingens fjendebilleder, om filmenes opdatering af M-figuren (Judi Dench) og endelig om sit pokerfjæs eller mangel på samme.

Bettina Nielsens interview med Eva Green følger senere.

"Casino Royale": Interview med Mads Mikkelsen (FilmGuide 2006)

Casino Royale - Daniel Craig, FilmGuide #125 (2006)

Hent interviewet som pdf (1 MB)