Tag: Danmark

“Agent 007 jages” (1963): Danske forbindelser

CinemaxX Københavns James Bond-kavalkade i 4K-kvalitet åbenbarede mange flere danske indslag i serien end dem, vi i forvejen kendte. Fremover vil James Bond•O•Rama.dk forsøge at samle dem alle under titlen "Danske forbindelser". Hvis vi har overset nogle, hører vi gerne fra jer.

● I de scener, hvor Rosa Klebb (Lotte Lenya) og Kronsteen (Vladek Sheybal) står skoleret for SPECTRE-chefen Ernst Stavro Blofeld (Eric Pohlmann) på dennes båd, sidder Blofeld ved et skrivebord tegnet af den danske møbeldesigner Bodil Kjær (f. 1932).
Snedkerfirmaet E. Pedersen & Søn fremstillede det fritstående arbejdsord af palisandertræ på et stel af forkromet stål. Kjær designede bordet, der indgik i kollektionen "Office Units", i 1959 til Massachusetts Institute of Technology. Det fotogene eksempel på Danish Modern fandt senere vej til filmene "Agent 007 - du lever kun to gange" (You Only Live Twice, 1967) og "Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste" (On Her Majesty's Secret Service, 1969), og både Sean Connery og Michael Caine siges at have haft et tilsvarende Bodil Kjær-bord stående i deres private hjem.
En version i egetræ bliver i dag fremstillet af Karakter Copenhagen. Det hedder slet og ret "Office Desk".

Læs mere

“Agent 007 mission: drab” (1962): Danske forbindelser

CinemaxX Københavns James Bond-kavalkade i 4K-kvalitet åbenbarede mange flere danske indslag i serien end dem, vi i forvejen kendte. Fremover vil James Bond•O•Rama.dk forsøge at samle dem alle under titlen "Danske forbindelser". Hvis vi har overset nogle, hører vi gerne fra jer. Og husk: Ingen dansk detalje er for perifer, når det drejer sig om Bond!

● Da James Bond (Sean Connery) i "Agent 007 mission: drab" får overrakt en telegramblanket og en bilnøgle af receptionisten (Malou Pantera) på sit jamaicanske hotel, ses Dannebrog tydeligt på væggen bag Bond som flag nummer to fra venstre.
Tidskode (Blu-ray): 00:41:22

Marguerite LeWars, som spillede den skurkagtige pressefotograf fra Daily Gleaner, blev året før filmens indspilning kåret til Miss Cherry Heering ved en skønhedskonkurrence på Jamaica. Hendes titel var navngivet efter en dansk kirsebærlikør, som fabrikanten Peter F. Heering havde stor succes med at afsætte på verdensplan. Cherry Heering blev i mange år fremstillet på Christianshavn.


Tak til flagspotter Rikart Købke.

“GoldenEye”: Reklamestunt i København (1996)

REPORTAGE

 
I forbindelse med den danske videolancering af "GoldenEye" i 1996 fandt et kort stuntshow sted på Palace Hotel ved Rådhuspladsen i København.

Den britiske stuntmand og tidligere elitesoldat Terry Forrestal (1948-2000) arbejede på seks Bond-film: "Moonraker", "Octopussy", "Never Say Never Again", "Agent 007 i skudlinien", "GoldenEye" og "The World is Not Enough". Desuden bidrog han til Lasse Spang Olsens danske actionfilm "Operation Cobra" (1995). Spang Olsen var også involveret, da Forrestal sprang ud fra balkonen på Palace Hotel og ned i en airbag. Nicolas Barbano overværede stuntet og forevigede øjeblikket med sit fotografiapparat:

Læs mere

“Octopussy”: Fabergéæggets danske ophav (Jyllands-Posten 1993)

Hvem anede, at de berømte Fabergéæg, som spiller en væsentlig rolle i handlingen i "Octopussy" (EON 1983), havde et dansk ophav?

Ifølge denne artikel fra Morgenavisen Jyllands-Posten 24. oktober 1993 var det prinsesse Dagmar af Danmark, som i 1885 ønskede sig et gyldent påskeæg af sin ægtemand, kejser Alexander den 3.  af Rusland. Han aflagde bestilling hos sin yndlingsjuveler, Peter Carl Fabergé - og således blev traditionen med de overdådige Fabergéæg skabt.

"Octopussy" vises i CinemaxX Københavns James Bond-kavalkade den 22. august (med oplæg af Nikolaj Tarp) og 24. august 2021. 

Køb billet til James Bond-kavalkaden i CinemaxX (eksternt link)
● Hør Bond•O•Rama Podcast 005 med Nikolaj Tarp

“Moonraker” (1979): Peter Bonke, den danske rumsoldat

Vidste du, at der var en dansk skuespiller med i "Moonraker" fra 1979 – hele 18 år før Cecilie Thomsen og de andre danskere gjorde deres indtog i James Bond 007-filmserien?

Skuespilleren Peter Bonke (f. 1942) var i starten af 1970'erne et af dansk teaters lovende unge håb. Efter at han blev smidt ud fra Det Kongelige Teaters elevskole, anbefalede den store skuespiller Poul Reumert ham til Ungdommens Teater. Peter Bonkes talent og flotte, maskuline ydre skaffede ham også spredte filmjobs, bl.a. i lystspillet "Hurra for de blå husarer" (1970). Men Bonke følte sig frustreret over manglen på gode roller i Danmark og flyttede permanent til Paris i 1975, hvor han skabte sig en solid og langvarig karriere i fransk film, tv og teater.

Tre år efter at Peter Bonke bosatte sig i Frankrig, fik han en rolle i "Moonraker", som EON Productions af økonomiske årsager valgte at indspille i franske filmstudier i stedet for de engelske Pinewood Studios. Bonke kan ses som en af de amerikanske rumsoldater, der anløber Drax' rumstation i filmens sidste tyve minutter. Hans rolle som sergent er ukrediteret på rulleteksterne og figurerer så vidt vides ikke i nogen bøger, opslagsværker eller databaser. En reportage, som Billed-Bladet i 1978 bragte fra optagelserne i Studios de Boulogne uden for Paris, satte Bond•O•Rama.dk på sporet af denne hidtil uudforskede danske James Bond-forbindelse.

"Det er meget længe siden og var ganske kort, selvom det nok var en smule mere end statistarbejde," bekræfter den nu 78-årige Peter Bonke i en mail til Bond•O•Rama.dk. Bonke har faktisk en smule dialog i "Moonraker", omend replikkerne lader til at være blevet eftersynkroniseret af en amerikansk skuespiller. Ifølge navneskiltet på Bonkes sølvfarvede uniform hedder han "Sergeant Parish" i filmen.

Peter Bonke husker dog ikke meget fra optagelserne til James Bond-filmen. "Det ligger meget fjernt og tåget i min hukommelse," skriver han og tilføjer: "Havde det været med Sean Connery, havde det nok gjort større indtryk!!!"

Tak til Peter Bonke, Henrik Huus Mikkelsen og Casper Nielsen.

“Lord of Misrule”: Christopher Lees danske forbindelse (2003)

På denne dato for tre år siden, 7. juni 2015, døde den engelske skuespiller Sir Christopher Lee i en alder af 93 år.

Blandt de flere hundrede roller, Christopher Lee spillede i sin 70-årige karriere, var naturligvis Francisco Scaramanga i James Bond 007-filmen "Manden med den gyldne pistol" (The Man with the Golden Gun, EON 1974). Desuden var Christopher Lee stedfætter til James Bonds skaber, forfatteren Ian Fleming.

Christopher Lees autograf, givet til Bond•O•Rama.dk i London 1997 ved den første genudgivelse af Lees selvbiografi (dengang betitlet "Tall, Dark and Gruesome")
Christopher Lee havde også bånd til Danmark, til dels i kraft af sin kone, kunstmaleren og eks-fotomodellen Birgit "Gitte" Krøncke, som han var gift med fra 1961 til sin død i 2015. I sine erindringer, "Lord of Misrule", udgivet i 2003 af Orion Publishing, beretter Christopher Lee på side 196-199 om sit møde med Gitte Krøncke i 1960, deres første jul sammen i København, deres forlovelsesnat på Tuborgbryggeriet og deres besøg hos filmudlejeren og producenten Preben Philipsen på det fynske Nakkebølle slot:

"My wife does not care for golf and she cannot hold a tune. All the same, without golf and music we should never have met. The chain of causes which led to my marriage began with my friend Lionel Stubbs. We often went round the course together, and even more often I dropped into his flat next door to chat about golf and what the RAF was up to. One evening Lionel had a Danish friend with him who like himself was 'in hides and skins'. When the topic of tanners and trappers had given out, the Dane and I discovered a common passion in music.

Harry Rabinowitz (namesake of the conductor) had an encyclopaedic knowledge of music – in fact he wrote an encyclopaedia. I cannot fathom the technicalities. If somebody talks about the magnificent bowing and fingerwork, it is lost on me. Triple tonguing and pedal work are closed books to me. But Harry was uncanny. He not only knew all that but he could recognize any singer and give you his name, the label on the record and its number. He'd published a catalogue of pre-electric recordings. I used to test him on obscure Romanian tenors and so forth. We sat for hours together, engrossed, and soon had a rapport so close that his Brooklyn-born wife Sandy ironically suggested we ought to get married.

I replied that there was no bar in my case, since I was single. They both stared at me as if they had thought I had a secret wife. 'You're not married?' they exclaimed in unison. Married people cannot bear anybody to remain in a single state. In no time they were snowing me with comments on a dazzling Dane they knew who was the one person in the world for me. She was twenty-five and they couldn't bear her being single either. Her name was Birgit Kroencke and everyone knew her as Gitte. She was a daughter of the director of the Tuborg brewery in Copenhagen. She was a painter. She was a model who'd worked for Balmain, Balenciaga and Dior. They showed me radiant pictures to prove it. The red hair, the green eyes, the feline elegance, all haunted me. I avowed a half-wish to meet this paragon.

Having softened me up, they busily snowed Gitte, telling her the one person in the world for her was dying to meet her, and extolled me as a noble kind genius. They showed her a non-Hammer photograph and she said indifferently, 'That's a reasonably normal-looking man,' and tried to get on with her life. They gave her my address and number in London and when she flew over for a dance told me I must wait in for her call. I did what I had never done for any woman - I gave up my golf that Sunday and waited by the phone. The call never came. I said loudly, 'That's that!' Then I added, 'I've finished with this woman and never want to meet her again.'

Forsiden af det signerede postkort viser den engelske biografplakat til "Manden med den gyldne pistol" (1974)

Læs mere

Bond på mission i Danmark: “Killing Music” (1987)

TEGNESERIE

 
Skønt danske skuespillere i senere år har gjort deres indtog i EON Productions' James Bond-filmserie, har Agent 007 stadig ikke fundet det værd at besøge Danmark på sine filmiske missioner. Ingen af de 26 hidtidige biograffilm foregår eller er optaget på dansk jord, medmindre man er så bagstræberisk at medregne den tidligere koloni Island, som figurerede i "Die Another Day" (2002), og korte glimt af Norge i samme film og "Du lever kun to gange" (1967).

Men hvad så med den litterære James Bond? Har han nogensinde opereret i vores kongerige?

Ian Fleming foretrak i sine romaner og noveller at sende agent 007 til mere eksotiske destinationer som Jamaica, USA, Bahamaøerne og Japan. Ian Flemings efterfølger, John Gardner, bragte James Bond tættere på Danmark i første kapitel af romanen "007 - mislykket operation" (No Deals, Mr. Bond) fra 1987. Her befinder Bond sig om bord på en ubåd i Østersøen, og Bornholm bliver nævnt. Agent 007 sætter dog ikke fod på klippeøen.

Det er kun lykkedes Bond•O•Rama at finde én enkelt officiel James Bond-historie, der bringer Storbritanniens mest berømte hemmelige agent til Danmark:

JB007 SE 1-87 Mördande musik

Historien "Killing Music" fik verdenspremiere under titlen "Mördande musik" i det svenske seriehæfte James Bond 007 nr. 1/1987 (13. januar 1987). Den 24 sider lange tegneserie blev skrevet af engelske Bill Harrington og tegnet af spanske Manuel Carmona på foranledning af bladets udgiver Semic Press, der fra 1982 til 1991 havde licens til at producere originale James Bond-tegneserier.

I "Killing Music" følger agent 007 et spor, der leder ham til Tivoli i København. Fortællingens klimaks, med gæsteoptræden af Den Lille Havfrue, kan læses herunder i norsk oversættelse, "Drepende musikk", fra Norges James Bond 007-blad nr. 6/1987.

"Killing Music" er aldrig udgivet på dansk.

Læs mere