Tag: Diamanter varer evigt

“Aldrig mere James Bond”: Artikel med Sean Connery (SE og HØR 1972)

"Aldrig mere James Bond", proklamerede Sean Connery i denne artikel fra ugebladet SE og HØR nr. 23/1972 (udgivet 9. juni).

"James Bond fyldte min bankkonto, men ikke mit navn som skuespiller," har Connery angivelig udtalt. Artiklen citerer ham også for følgende udsagn: "Jeg blev efterhånden træt af, at alle, selv min producer, kaldte mig James i stedet for Sean."

Den nævnte film "Something Like the Truth", hvor Sean Connery spiller politimand, endte med at hedde "The Offence". Sidney Lumets drama fik dansk biografpremiere i  oktober 1974 under titlen "Forhøret".

“Diamanter varer evigt”: Artikel i SE og HØR (1972)

I ugebladet SE og HØR nr. 10/1972, udgivet den 10. marts, kunne man læse, at EON Productions' syvende James Bond-film , "Diamanter varer evigt" (Diamonds are Forever), på 12 uger havde solgt 270.000 billetter i de danske biografer. Dermed var Sean Connerys comeback til Bond-serien en næsten dobbelt så stor kassesucces i Danmark som den foregående film, "Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste" (On Her Majesty's Secret Service, 1969) med George Lazenby i titelrollen.

Artiklen, "Diamanter og dejlige damer", indeholdt også nogle sjældent sete billeder af fortiteldesigneren Maurice Binder i arbejde med sine afklædte modeller. (Billedteksten forveksler Binder med filmens instruktør, Guy Hamilton.)

DAF S&H10-72 (100372)

“Diamanter varer evigt”: Analyse i Kirke og Film (1972)

I Film 72 nr. 1 (udgivet af institutionen Kirke og Film) skrev Poul Behrendt følgende analyse af den aktuelle James Bond 007-film, "Diamanter varer evigt" (Diamonds are Forever):

"Agent 007 James Bond: nærkampens polyhistor, et teknikkens altmuligmenneske, Gary Cooper og prins Henrik i forening."

Teksten er gengivet med venlig tilladelse af Poul Behrendt.

“Diamanter varer evigt”: Dansk leje-VHS (1983)

Nedenfor ses VHS-omslaget til "Diamanter varer evigt" (Diamonds are Forever, EON 1971), der var en af de første James Bond-film, som Metronome Video udgav på det danske lejevideomarked i 1983. Forsidebilledet er et udsnit af Robert McGinnis' illustration til filmens biografplakat.

Bemærk også bagsidetekstens nævnelse af Bond-pigen Jill St. Johns danskættede eksmand, racerkøreren Lawrence "Lance" Reventlow (der dog havde titel af greve og ikke baron, som teksten hævder).

Se den danske biografplakat til "Diamanter varer evigt"

Tak til Hans-Jørn Reimer.

“Diamanter varer evigt”: Dansk souvenirprogram (1971)

SAMLEROBJEKT

 
Dette 16 siders filmprogram (med 4 siders inserat af Den Danske Diamantkomité!) var tilgængeligt i danske biografer ved premieren på "Diamanter varer evigt" (Diamonds are Forever) i december 1971.

Løjerligt nok undlader United Artists' presseafdeling at nævne i programmet, at Bond-pigen Jill St. John (Tiffany Case i filmen) var eks-kone til den dansk-amerikanske adelsmand Lance Reventlow. Denne oplysning fik siden en markant plads på bagsiden af videoomslaget, da Warner Home Video udsendte "Diamanter varer evigt" på VHS i Danmark i 1980'erne.

PS: Hvis nogen ejer en intakt kopi af souvenirprogrammet uden huller til ringbind, modtager James Bond•O•Rama.dk meget gerne en indskannet udgave af dette.

Diamanter varer evigt - filmprogram A

Læs mere