Tag: Diamanter varer evigt

“James Bond Ultimate Edition”: Total Films dvd-anmeldelse (2006)

Subjektive gennemgange af alle James Bond-filmene er muligvis en af de mest populære/fladtrådte discipliner inden for 007-journalistik og fandiskurs.

Et af de mere veloplagte danske eksempler er Noe Habermanns anmeldelse i dansk Total Film nr. 5/2006 af James Bond Ultimate Edition-kufferten fra SF Film.

Attachékuffertens 40 dvd'er dækker de første 20 film i EON Productions' serie, fra "Agent 007 mission: drab" (Dr. No, 1962) til "Die Another Day" (2002). Noe Habermann gennemgår dem alle kort, men metodisk, i den fem sider lange artikel, hvor han også husker at anmelde to af de uafhængige Bond-produktioner, som ikke er inkluderet i boksen: Columbias "James Bond 007 - Casino Royale" fra 1967 og Taliafilms "Never Say Never Again" fra 1983.

Klik på siderne for at forstørre dem:

Læs mere

“Diamanter varer evigt”: Dansk førsteudgave (Grafisk forlag 1957)

ROMAN


DAF Grafisk 1957

Diamanter varer evigt (1957)

Jan Fleming

Dansk førsteudgave
Original:
Diamonds are forever (Jonathan Cape 1956)
Forlag: Grafisk forlag
Oversætter: Grete Juel Jørgensen
Omslag:
Sigvald Hagsted

Ian Flemings fjerde James Bond-roman var den første, der blev udgivet på dansk. Bemærk omslagets fordanskning af Ian Flemings navn til "Jan Fleming".

Senere udgaver:
● 
Diamanter varer evigt (Grafisk forlag 1963)
● Agent 007 spiller højt (Grafisk forlag 1965)
● Agent 007 spiller højt (Grafisk forlag 1967)
● Agent 007 spiller højt (Aschehoug/Egmont 2006)
● Diamanter varer evigt (Rosenkilde & Bahnhof 2014)

James Bond-maraton: Logbog fra et rekordforsøg (1999)

I weekenden 5.-7. november 1999 viste BioCity Odense samtlige af EON Productions' daværende 18 James Bond-film i rap. 23-årige "Brie" (fra James Bond•O•Rama.dk) var med til maratonvisningen og holdt ud til den bitre ende med notesblokken i hånden.

Klokken var 19:10, og kalenderen viste fredag den 5. november 1999, da forteksterne til ”Agent 007 mission: drab” (1962) ramte lærredet i BioCity Odenses største sal.

Søndag den 7. november kl. 12:52 kørte slutteksterne til ”Tomorrow Never Dies” (1997) gennem salens fremviser, knap 43 timer og 55 kilometer celluloidfilm senere.

Mere end 300 inkarnerede James Bond-fans havde indlogeret sig i biografsalen under BioCitys weekendlange maraton. I skemaet var allernådigst indlagt tre halvtimes pauser til spisning og soignering. Den medbragte tandbørste viste sig at være en god idé.

Billet til James Bond-maraton i BioCity Odense 5.-7. november 1999
Billet til James Bond-maraton

Målet med dette enestående stunt var at få begivenheden optaget i Guinness Rekordbog som den længste sammenhængende, offentlige forevisning af en filmserie. Nordisk Films eventchef Lars Møller arrangerede Bond-weekenden i 1999. Han bekræfter, at seancen skam blev registreret i rekordbogen, om end kun i den danske udgave.

Som selvudnævnt bondolog greb jeg naturligvis chancen for at opleve agent 007's eventyr i én ubrudt kavalkade på et af landets største biograflærreder. Selv om EON Productions' officielle serie på det tidspunkt "kun" talte 18 film, endte maratonbegivenheden nu alligevel med at være en blandet fornøjelse. For enden af tunnelen ventede et diplom til de deltagere, som udholdt de næsten to døgn i den stadig mere ildelugtende biografsal.

Velkomstbrev uddelt til deltagerne i James Bond-maraton 5.-7. november 1999
Velkomstbrev til deltagerne i James Bond-maraton 5.-7. november 1999

Den fulde rapport fra James Bond-maratonweekenden følger her:

Læs mere