Tag: DR

Dagens sang: “From Russia With Love” (DR 2019)

VIDEO

 
I denne optagelse fra DR Byens Studie 2 i 2017 fremfører DR Vokalensemblet titelsangen fra James Bond-filmen "From Russia With Love" (Agent 007 jages, EON 1963) med Hans-Henrik Selchau Raaholt som solist. Koret akkompagneres af en trio bestående af Søren Rastogi på klaver, Anders Banke på træblæsere og Janne Fredens på cello.

DR Vokalensemblets version af "From Russia with Love", komponeret af Lionel Bart, blev vist første gang på DRK i programrækken "Dagens sang" den 26. januar 2019.

● Se flere sjældne videoer på Bond•O•Ramas Vimeo-side

“GoldenEye”: Interview og anmeldelse i “Bogart” (DR 1996)

Selvfølgelig måtte DR's legendariske filmanmelder Ole Michelsen anmelde den seneste James Bond 007-film "GoldenEye" i sit program "Bogart", da filmen havde dansk biografpremiere i januar 1996. Ole Michelsen fik også lov at møde filmens stjerne, Pierce Brosnan, da skuespillerens promotionturné førte ham forbi Hotel d'Angleterre i København. Den del af interviewet, som kom med i "Bogart"-indslaget, viser en måske lidt nedladende Michelsen konfrontere en forståeligt defensiv Brosnan omkring Bond-figurens påståede overfladiskhed.

Bemærk: Optagelsen er overført fra VHS og mangler det indledende filmklip fra åbningsscenen af "GoldenEye".

Bonusmateriale:

I Ole Michelsens bog "Film skal ses i biografen", som forlaget Aschehoug udgav i 1997, røbede han yderligere en grund til, at Pierce Brosnan virker gnaven i deres interview. På side 167 skriver Michelsen:

"Jeg kom til at fornærme ham, da han fortalte, at han skulle indspille en ny udgave af Robinson Crusoe. Hvilken rolle skal De spille? spurgte jeg."

Læs mere

“P2 Filmharmonikerne”: Bond•O•Rama spiller Bond-musik (2019)

PODCAST/BOND-MUSIK

 
I denne uges udgave af DR P2's filmmusikprogram "Filmharmonikerne" (fredag 6. september) er gæsteværten ingen ringere end Brian Iskov fra James Bond•O•Rama.dk. Udsendelsen er noget så sjældent på dansk som 75 minutters radio, hvor musikken udelukkende består af instrumentale cues fra James Bond 007-filmene.

"Filmharmonikerne" med Brian Iskov blev sendt første gang kl. 18.30. Programmet er tilgængeligt som podcast og streaming her:

P2 Filmharmonikerne på DR's hjemmeside

Læs mere

“The World is Not Enough”: Tv-interview og anmeldelse (Bogart, DR2 1999)

I december 1999 bragte DR2's filmmagasin "Bogart" et længere indslag om den premiereaktuelle James Bond 007-film "The World is not Enough" (EON Productions 1999).

Først bliver skuespilleren Ulrich Thomsen interviewet af journalist Søren Høy om sin skurkerolle som Davidov i filmen. Dernæst er der klip fra Søren Høys junketinterview med hhv. filmens instruktør, Michael Apted, der fortæller om sit forsøg på at lave en Bond-film med mere interessante kvinderoller, og James Bond himself, Pierce Brosnan, der forklarer, hvorfor Bond er ikke-ryger i såvel denne som de foregående to film.

Endelig fælder programmets vært, Ole Michelsen, sin dom over "The World is Not Enough".

Se flere sjældne videoer på Bond•O•Ramas Vimeo-side
Ulrich Thomsen: Interview om "The World is Not Enough" (TV 2 1999)

Bag om “Mord på film: James Bond” (DR3 2016)

Mandag 29. januar 2016 kl. 23.00 begynder anden sæson af DR3's faktaserie ”Mord på film” med en temaudsendelse om James Bond 007.

Programserien faktatjekker urealistiske optrin fra kendte film og tv-serier, som en slags dansk variant af Discovery Channel-serien ”Mythbusters”.

”Mord på film: James Bond” genskaber tre udvalgte stuntsekvenser fra hhv. ”Skyfall” (2012), ”Moonraker” (1979) og ”Spioner dør ved daggry” (The Living Daylights, 1987) for at undersøge, om logikken og fysikken bag de tre scener holder vand i virkeligheden.

mord paa film 1
Sigurd Kongshøj og Stefan "Snake" Knudsen i "Mord på film: James Bond" (DR 2016). Framegrab

Redaktør på DR Videnskab Maria Hee Simonsen fortæller til James BondORama.dk:

”Vores tilrettelægger, Jonas Damstrup Fried, lagde sig hurtigt fast på, at James Bond skulle være et af emnerne i den nye sæson. Dels fordi der er mange film at tage af, og dels fordi stuntsene har udviklet sig gennem årene, fra det vildt skøre – som tsunami-surfing (i ”Die Another Day”, 2002, red.) – til noget knap så urealistisk.”

Redaktionen kiggede også på Ian Flemings bøger, hvor James Bond som bekendt tager godt for sig af martinierne. ”Vi overvejede at teste, hvad vores vært dur til efter at have drukket 42 genstande. Men vi havde faktisk for mange ideer at vælge imellem,” siger Maria Hee Simonsen.

De tre scener, som kom med i det endelige program, blev:

Læs mere