Denne artikel har tidligere været publiceret på Bries Blog-O-Rama 7. januar 2015.

I efteråret 2014 annoncerede forlaget Rosenkilde og Bahnhof, at de ville genudgive samtlige af Ian Flemings James Bond 007-romaner og noveller på dansk. Umiddelbart et prisværdigt initiativ.

● Rosenkilde og Bahnhofs pressemateriale om James Bond-serien (pdf, eksternt link)

Serien, der tæller 12 romaner og 2 novellesamlinger, udkom i kronologisk rækkefølge ad to omgange i oktober og november 2014. Alle bøgerne blev udstyret med nye forsideillustrationer, designet af Silvana Nikolic, samt udmærkede forord skrevet til lejligheden af den alvidende bondolog Rasmus Paaske Larsen, der til daglig arbejder i Kirkeministeriet.

Forlaget fejrede bogrækken med reception, paneldebat og Vesper-cocktails på Holmen Mindship den 27. november 2014. Rasmus Paaske Larsen og Bo Tao Michaëlis diskuterede veloplagt agent 007's litterære meritter, men ét væsentligt punkt forblev uberørt under hele seancen:

At de anvendte oversættelser er af yderst svingende kvalitet.

Rosenkilde og Bahnhof har nemlig valgt at basere hele genudgivelsesrækken på bøgernes danske førsteudgaver. Med en enkelt undtagelse (novellen ”007 i New York”, som aldrig før har været udgivet i Danmark) stammer oversættelserne fra perioden 1953 til 1966, altså samtidig med originaludgaverne. Denne løsning er imidlertid ikke uproblematisk.

Angiveligt skyldes bevarelsen af de oprindelige oversættelser, at forlaget har ønsket at fastholde James Bond-figuren i den koldkrigsæra, som Ian Fleming skrev romanerne i. Set i dét lys kan fordanskningernes i passager noget altmodische sprogbrug ikke nægtes en vis charme. Desværre – og dette er langt mere grelt: Flere af datidens oversættere var med rette berygtede for deres særdeles hårdhændede omgang med romanforlæggene, hvad enten der stod Ian Fleming eller Dostojevskij på bogryggen.

Skræmmeeksemplet i Agent 007-serien er ”I Hendes Majestæts hemmelige tjeneste” (On Her Majesty's Secret Service, org. 1963), der ellers er en af Ian Flemings mest læseværdige Bond-bøger. Men både den danske førsteudgave og den aktuelle nyudgivelse er voldsomt amputeret i forhold til Flemings engelske original.

Rita Damms ufølsomme og uelegante bearbejdelse fra 1963 buldrer hovedløst igennem teksten og springer ofte over hele afsnit uden at blinke. Hastværket går især ud over de berømte, beskrivende passager, hvor eks-journalisten Fleming folder sin detaljerige fortællestil, the Fleming sweep, ud i fuldt flor. Damms danske skamhugning udvander Flemings prosa til det rene ingenting. Dermed fordufter meget af meningen med overhovedet at gøre Ian Flemings samlede værker tilgængelige på dansk.

Allermest forstemmende er det dog, at Rosenkilde og Bahnhof undlader at gøre opmærksom på, at det er en drastisk forkortet udgave af ”I Hendes Majestæts Hemmelige Tjeneste”, som læseren holder mellem hænderne. Hverken forlagets hjemmeside, pressematerialet eller Rasmus Paaske Larsens otte sider lange forord nævner dette forhold, endsige bogens danske udgivelseshistorik, med så meget som ét bogstav.