Tag: Ian Fleming

“Kisten og andre historier om gys og giftmord” (1970): Illustrationer til “Snigskytten”

I 1970 udgave forlaget Lademann antologien "Kisten og andre historier om gys og giftmord", redigeret af Tage la Cour. Blandt de 23 udvalgte spændingshistorier fandt man Ian Flemings James Bond 007-novelle "Snigskytten" (The Living Daylights), genoptrykt i Rita Damms oversættelse fra "100.000 er budt - James Bond" (Skrifola 1967).

Til denne udgave af "Snigskytten" leverede kunstneren Povl Norholt (1908-1993) tre eksklusive illustrationer. Udover at være far til skuespilleren Kirsten Norholt var Povl Norholt i 1943 en af stifterne af det pikante humorblad Hudibras.

De andre illustratorer, der bidrog til antologien, var Mads Stage, Thormod Kidde, Alex Secher, Palle Pio, Henry Thelander, Paul Høyrup, Eiler Krag, Des Asmussen og David Jarvis.

Kisten s 149 illu

Bagsidetekst:

"Disse 23 spændende historier kredser alle om emnet gys og giftmord. Det er en stærk cocktail, mesteren Tage la Cour har rystet sammen med ingredienser, der ikke er for folk med sarte nerver. Nogle af historierne er makabre og groteske, andre er humoristiske eller har en overraskende pointe. Men ingen af historierne er tamme eller kedelige.
En række kendte danske tegnere har dryppet penslen i arsenik og deres illustrationer forhøjer virkningen af den udsøgte krimi-cocktail."

Læs mere

“Golden Eye” (1989): Dansk leje-VHS

Den engelske tv-film "Golden Eye" fra 1989 - ikke at forveksle med biograffilmen "GoldenEye" fra 1995 - var den første filmiske dramatisering af James Bond-forfatteren Ian Flemings liv. Den meget vellignende Charles Dance spillede hovedrollen efter tidligere at have ageret håndlangeren Claus i EON's "Agent 007 strengt fortroligt" (For Your Eyes Only, 1981). Også den senere Blofeld, Christoph Waltz, medvirker i tv-filmen, der tager udgangspunkt i Ian Flemings oplevelser i flådens efterretningstjeneste under 2. verdenskrig.

"Golden Eye" fik danmarkspremiere på VHS omkring 1989/90 som lejevideo fra selskabet Irish. Coverdesigneren ulejligede sig tydeligvis ikke med at dobbelttjekke navnet på filmens hovedperson, der konsekvent omtales som Ian Flemming på bagsiden af omslaget.

TV 2 viste siden tv-filmen under titlen "Hemmelige affærer" den 1. februar 1992. "Golden Eye" er til dags dato ikke udgivet på dvd eller VOD med danske undertekster.

NB: Hvis nogen læsere ejer denne videokassette, modtager Bond•O•Rama.dk meget gerne en scanning af omslaget i højere kvalitet end nedenstående.

● Læs mere om tv-filmen "Golden Eye" (Hemmelige affærer) fra 1989

Goldeneye Irish VHS forside

Læs mere