Tag: Ian Fleming

“Med udsigt til mord”: Dansk førsteoversættelse af “From a View to a Kill” (1960)

NOVELLE

 
Omkring 1960 udgav Carit Andersens Forlag antologien "Nye kriminalhistorier fra hele verden", der indeholdt 16 noveller udvalgt af Tage la Cour.

Bogen, der udkom som hardcover med smudsbind, var en del af antologiserien "Kriminal-omnibus-bøger". Det bemærkelsesværdige for James Bond-fans er, at udvalget indeholder Ian Flemings 007-novelle "From a View to a Kill" i en anden dansk oversættelse end den, Skrifola senere udgav i novellesamlingen "Strengt fortroligt James Bond" (1965), hvor historien i Rita Damms version hed "Spioner i vinterhi".

Førsteoversættelsen af Flemings novelle, trykt i "Nye kriminalhistorier fra hele verden", hedder "Med udsigt til mord" og er oversat af Karen Melsted. Herunder bringer vi denne oversættelse i fuld længde.

Til novellen har Tage la Cour på side 251 skrevet denne pudsige introduktion til Ian Fleming, der i en alder af 52 år omtales som "den unge":
"Den unge og meget produktive englænder Ian Fleming, der i 1957 gjorde sig fordelagtig bemærket med den storartede spionroman From Russia, with Love, og af hvem der foreligger en række bøger på dansk, har udsendt fem noveletter i en samling, der hedder For Your Eyes Only, og fra den har vi hentet "Med udsigt til mord".
Fleming ved alt om moderne spionage og om vor tids internationale storsmuglere, og hans Secret Service agent James Bond kommer ud for alt, hvad man kan tænke sig, og lidt til. Hans historier er fortræffeligt drengestof, lempeligt bearbejdet for mandfolk, og vi synes, han er forfriskende at have med i denne antologi."

Læs mere