Tag: Information

“Diamanter varer evigt”: Morten Piils filmanmeldelse i Information (1971)

FILMANMELDELSE

 
I dagbladet Information blev "Diamanter varer evigt" (Diamonds are Forever, EON 1971) anmeldt ved filmens danske biografpremiere den 18. december 1971.

Avisens faste filmkritiker, Morten Piil, noterede sig, at Sean Connerys Agent 007 anno 1971 "snart minder mere om en sat kontorchef end om en adræt mesteragent", og at dette ottende kapitel af EONs James Bond-serie desuden var præget af "den ubehagelige kvinde-foragt, den umodne heltedyrkelse (og) den uappetitlige brutalitet". Samtidig bemærkede Piil, at tonen i "Diamanter varer evigt" nu var "mere selvbevidst ironisk end nogen af de tidligere i serien".  Dog fandt han en vis poesi i filmens biljagt gennem Las Vegas.

Teksten er gengivet med venlig tilladelse af Anne Koblen og Dagbladet Information.

“Never Say Never Again” (1983): Vittighedstegninger i Information

Før danmarkspremieren på "Never Say Never Again" (Taliafilm 1983), hvor den 53-årige Sean Connery gjorde comeback som James Bond 007, bragte dagbladet Information disse to vittighedstegninger, som den engelske humorist Raymond Jackson ("JAK")  havde skabt til avisen The Evening Standard.

Den første vignet, der gør sig lystig over Connerys alder, sættes i et lidt andet lys i dag af den biografaktuelle "Indiana Jones and the Dial of Destiny" (2023). Harrison Ford var 80 år, da han indspillede denne sin sidste tur i manegen som actionhelten Indiana Jones. (En passant var Connery kun 12 år ældre end Ford, da han i 1989 spillede Indys far i "Indiana Jones og det sidste korstog" (Indiana Jones and the Last Crusade).

Fra Information 23. december 1983:

NSNA Jak vittighedstegning 1 (Inf 23-12-1983)

Fra Information 4. januar 1984:

NSNA Jak vittighedstegning 2 (Inf 04-01-1984)

Tak til Isak Thorsen.

“GoldenEye”: Informations filmanmeldelse (1996)

Dagbladet Informations chefkritiker Morten Piil anmeldte "GoldenEye" ved filmens danske biografpremiere den 26. januar 1996. Som ung journalist i 1960'erne skrev Piil positivt om seriens tidligste film, mens han blev mindre venligt indstillet over for filmserien i Roger Moore-æraen. 1990'ernes første James Bond-film faldt dog i hans smag, selv om han i anmeldelsen kalder Pierce Brosnan for "en omvandrende habitreklame fra Regent".

Morten Piils eneste anden væsentlige anke mod "GoldenEye" er den "sporadiske soul searching, der pludselig vil psykologisere stakkels Bond på helt urimelig seriøs manér". Gad vide, hvad han ville have syntes om Daniel Craigs James Bond.

Artiklen er gengivet med venlig tilladelse fra Anne Koblen og Information.

“Agent 007 strengt fortroligt”: Informations filmanmeldelse (1981)

Dagbladets Informations filmanmelder, Morten Piil, var desværre ikke begejstret for "Agent 007 strengt fortroligt" (For Your Eyes Only, EON 1981).

Piil anmeldte John Glens første James Bond 007-film den 11. august 1981, dagen efter filmens danske biografpremiere:

Gengivet med venlig tilladelse fra Anne Koblen og Information.

“Tomorrow Never Dies”: Informations filmanmeldelse (1997)

FILMANMELDELSE

 
Den 19. december 1997 havde "Tomorrow Never Dies", EON Productions' 18. James Bond 007-film, dansk biografpremiere.

Informations filmanmelder, Christian Monggaard, erklærede sig meget tilfreds med denne Pierce Brosnans anden Bond-film: "Med 'Tomorrow Never Dies' har Bond-figuren omsider (gen)fundet sin rette formel," lyder skudsmålet i anmeldelsen.

Tomorrow Never Dies: Informations filmanmeldelse 19.12.1997

● Christian Monggaards anmeldelse kan også læses i ren tekst på Informations hjemmeside (eksternt link).

Gengivet med venlig tilladelse af forfatteren.

“James Bond 007 – Casino Royale”: Informations og Evas filmanmeldelser (1967-68)

Kritikeren Morten Piil fik lov at anmelde Columbias "James Bond 007 - Casino Royale" hele to gange ved danmarkspremieren i 1967. Her er begge hans anmeldelser af filmen fra hhv. dagbladet Information (23. december 1967) og det ugentlige dameblad Eva (30. januar 1968):