REPORTAGE
Allerede inden Roger Moore spillede James Bond 007 første gang i "Lev og lad dø" (Live and Let Die, 1973), havde tv-serien "De uheldige helte" (The Persuaders, 1971-72), hvor han spillede lapsen Brett Sinclair, gjort den engelske skuespiller til et stort navn i Danmark.
Det måtte pr-afdelingen hos Magasin du Nord sande, da de fredag den 5. maj 1972 inviterede københavnerne til et møde med fjernsynsstjernen i varehuset på Kongens Nytorv.
Roger Moore var i byen for at promovere den nyeste duft fra parfumeselskabet Fabergé, som han på det tidspunkt sad i bestyrelsen for. Uheldigvis havde Magasin du Nords personale groft undervurderet interessen for Roger Moores person. Flere tusind børn og voksne mødte op på 2. sal i varehuset i håb om at få et glimt af giraffen, og presset fra menneskemængderne gjorde, at situationen udartede til det rene kaos.
"Folk gik helt amok. Vores spejle blev smadret, og vi måtte ringe efter ambulancer."
– Ansat i Magasin mindes i 2006 Roger Moores besøg
Et af de mange børn, der gik forgæves og måtte undvære at hilse på Roger Moore, var den otteårige Bent Nielsen. I 2006 gengav han på sin blog sit barndomsminde om den famøse majdag i 1972, hvor hans mor tog ham med i Magasin:
"Da vi ankom til Magasin blev vi henvist til anden sal, hvor vi foran 2 store hvide døre tog plads bag de få andre fremmødte som allerede var dukket op.
Efter en tid dukkede flere og flere op og til sidst begyndte folk nede fra at skubbe da tiden nærmede sig mere og mere til at man kunne komme ind og møde Roger Moore. Køen voksede og de ansatte i Magasin prøvede derfor at danne en kæde ved at holde hinanden i hånden men folk forsatte stadigvæk med at skubbe og masse, hvorefter min mor satte mig op på skranken ved siden af et kasseapparat indtil skranken begyndte at vippe frem og tilbage da folk bare blev ved med at masse. Min mor løftede mig derefter ned igen og vi fik presset os ud igennem folkemængden da der nu ikke længere var styr på tingene så vi skyndte os bare med at komme ud.
På vej ud af Magasin lød det over speakeranlægget, at der nok skulle komme orden på køen indtil Roger Moore. Det troede vi nu ikke på. Udenfor møder vi tilfældigvis en dame som fortalte os at hun havde set Roger Moore komme gående ned af en sidegade nær Magasin, hun havde vist nok selv en datter der stod oppe i køen for at komme ind og se ham. Triste til mode besluttede vi at tage hjem og anede derfor ikke om det endte med om nogle i Magasin fik lov til at hilse på ham."