Tag: Lev og lad dø

“Blodig vej til Jamaica”: Dansk førsteudgave (Grafisk forlag 1958)

ROMAN

Scan: The Illustrated 007 Blog

Blodig vej til Jamaica (1958)

Jan Fleming

Dansk førsteudgave
Original:
Live and Let Die (Jonathan Cape 1954)
Forlag: Grafisk forlag
Oversætter: Grete Juel Jørgensen
Omslag:
H.M. Schneider

Ian Flemings anden James Bond-roman. Bemærk omslagets fordanskning af Ian Flemings navn til "Jan Fleming".

Senere udgaver:
● Blodig vej til Jamaica ("Lommeromanen" nr. 385, Skrifola 1965)
● Lev og lad dø (Rosenkilde & Bahnhof 2014)

James Bond-maraton: Logbog fra et rekordforsøg (1999)

I weekenden 5.-7. november 1999 viste BioCity Odense samtlige af EON Productions' daværende 18 James Bond-film i rap. 23-årige "Brie" (fra James Bond•O•Rama.dk) var med til maratonvisningen og holdt ud til den bitre ende med notesblokken i hånden.

Klokken var 19:10, og kalenderen viste fredag den 5. november 1999, da forteksterne til ”Agent 007 mission: drab” (1962) ramte lærredet i BioCity Odenses største sal.

Søndag den 7. november kl. 12:52 kørte slutteksterne til ”Tomorrow Never Dies” (1997) gennem salens fremviser, knap 43 timer og 55 kilometer celluloidfilm senere.

Mere end 300 inkarnerede James Bond-fans havde indlogeret sig i biografsalen under BioCitys weekendlange maraton. I skemaet var allernådigst indlagt tre halvtimes pauser til spisning og soignering. Den medbragte tandbørste viste sig at være en god idé.

Billet til James Bond-maraton i BioCity Odense 5.-7. november 1999
Billet til James Bond-maraton

Målet med dette enestående stunt var at få begivenheden optaget i Guinness Rekordbog som den længste sammenhængende, offentlige forevisning af en filmserie. Nordisk Films eventchef Lars Møller arrangerede Bond-weekenden i 1999. Han bekræfter, at seancen skam blev registreret i rekordbogen, om end kun i den danske udgave.

Som selvudnævnt bondolog greb jeg naturligvis chancen for at opleve agent 007's eventyr i én ubrudt kavalkade på et af landets største biograflærreder. Selv om EON Productions' officielle serie på det tidspunkt "kun" talte 18 film, endte maratonbegivenheden nu alligevel med at være en blandet fornøjelse. For enden af tunnelen ventede et diplom til de deltagere, som udholdt de næsten to døgn i den stadig mere ildelugtende biografsal.

Velkomstbrev uddelt til deltagerne i James Bond-maraton 5.-7. november 1999
Velkomstbrev til deltagerne i James Bond-maraton 5.-7. november 1999

Den fulde rapport fra James Bond-maratonweekenden følger her:

Læs mere