I julinummeret 1965 af herremagasinet Alt for mænd kunne man læse dette essay om Agent 007's kvinder. I artiklen gennemgår skribenten, Kaj Apel, de centrale kvindefigurer i Ian Flemings tolv James Bond-romaner og causerer over Bonds præferencer og forhold til kvindekønnet. Apels betragtninger kan, set med nutidens øjne, siges at være ganske karakteristiske for deres tid.
Blandt andet bemærker Kaj Apel, at Bond har været i seng med tretten ud af de femten kvinder, han møder i bøgerne, og at han tilsyneladende aldrig går i seng med gifte kvinder. "Fem af de femten er sorthårede, fire har brunt hår, seks er blondiner. Besynderligt nok har han aldrig mødt rødhårede," skriver Apel, der også noterer sig, at én af Bonds erobringer var lesbisk, og en anden var "frigid med lesbiske tendenser". Sluttelig konkluderer Apel, at man kun vanskeligt kunne forestille sig James Bond som "en hyggelig familiefader med børn på vuggestue og flødeskumskagepakke i hånden om søndagen" (apropos den langt senere Bond-film "No Time to Die").
Artiklen indeholder en lang række nyoversatte citater fra Ian Flemings tekster og et sort-hvidt stillfoto af Martine Beswick fra filmen "Agent 007 i ilden" (Thunderball, EON 1965).
(Klik på billederne for at læse teksten i fuld størrelse.)
Gæsten i det indtil videre sidste afsnit i Bond•O•Rama Podcast-serien "Mit liv med Bond" er det nærmeste, vi kommer på en grand old man inden for dansk 007-formidling. Nicolas Barbano (f. 1963) bestyrede læserbrevkassen BOX 007 i Interpresses James Bond-tegneserieblad allerede som teenager. Takket være ham var Bond-bladet det sted, hvor danske Bond-fans i tiden før World Wide Web hentede ny info om Agent 007.
Nicolas Barbano fortæller i denne samtale om sine mange møder med Bond-kendisser, som dengang Martine Beswick lavede sandwich til ham, eller da han fik et ønske opfyldt af Barbara Broccoli, som gav bagslag. Og hvad siger man til Christopher Lee, når man opdager, han har noget siddende i ansigtet?
Nicolas slår også et slag for den udskældte "Casino Royale" fra 1967, som han introducerede i CinemaxX' kavalkade. Han kommer ind på, hvorfor han ikke faldt for Bond i "Live and Let Die", men først i "The Spy Who Loved Me", samt hvilke problemer han har med Daniel Craigs version af Bond og ikke mindst de seneste titelsange. Endelig finder han en obskur dansk forbindelse frem i form af pornoparodien "Jane Bomb".
Efter to måneders pause pga. sygdom vender James Bond●O●Rama.dk tilbage med ny udgivelsesfrekvens: minimum hver 007. dag.
Denne weekend (30. maj-3. juni 2019) deltager Bond●O●Rama.dk i den store, uofficielle jubilæumshyldest af "Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste" (On Her Majesty's Secret Service, 1969). Fanbegivenheden startede på udvalgte Bond-locations i Portugal og kulminerer i dag med en kæmpe fest i selve Piz Gloria på Schilthornbjerget i Schweiz. Blandt VIP-gæsterne var bl.a. George Lazenby, John Glen, flere af Blofelds dødsengle og adskillige stuntmænd. Billeder følger snarest!
Den 1. september 2016 havde Bond•O•Rama fornøjelsen af at sidde til bords med de to legendariske Bond-piger Caroline Munro og Martine Beswick. Dette er anden halvdel af samtalen.
Caroline Munro (f. 1949) pyntede i baggrunden af “James Bond 007 - Casino Royale” (1967) som ukrediteret “Guard Girl”. Siden havde hun en lille, men mindeværdig skurkerolle som den letpåklædte helikopterpilot Naomi i “Spionen der elskede mig” (The Spy Who Loved Me, 1977).
Martine Beswick (f. 1941) gjorde sin opsigtsvækkende filmdebut som Zora, en af de kæmpende sigøjnerkvinder i “Agent 007 jages” (From Russia with Love, 1963). Filmens instruktør, Terence Young, inviterede Beswick tilbage til “Agent 007 i ilden” (Thunderball, 1965), hvor hun spillede Nassau-agenten Paula Caplan.
Bond•O•Ramas møde med Caroline Munro og Martine Beswick fandt sted på designhotellet The Thief i Oslo. Hvor første halvdel af interviewet med de to kultskuespillerinder fokuserede på deres roller i James Bond 007-serien, handler denne halvdel om deres samarbejder med bl.a. Ray Harryhausen, Oliver Stone, Hervé Villechaize og de berygtede, israelske B-filmproducere Menahem Golan & Yoram Globus.
BI: Brian Iskov/Bond•O•Rama.dk
CM: Caroline Munro
MB: Martine Beswick
Ray Harryhausen
BI: I har begge medvirket i film, der havde effekter af den legendariske stopmotionanimator Ray Harryhausen. Og Caroline, du er tilknyttet Ray & Diana Harryhausen-fonden?
CM: Jeg var bestyrelsesmedlem, og nu kalder de mig protektor. Hvilket lyder meget højt på strå, men det kan jeg egentlig godt lide.
MB: Ja, meget fornemt. For det er du jo. Ha ha.
CM: Det ved jeg nu ikke. Men jeg spreder budskabet. Jeg var med i ”Sinbads gyldne rejse” (The Golden Voyage of Sinbad, 1973), og Martine i ”Kæmpeøglernes kamp" (One Million Years B.C., 1966). BI: Hvordan var det?
CM: Åh, fantastisk.
MB: Vi elskede Ray. Han var fabelagtig og fremragende.
CM: Og genial til det, han lavede. Willis O'Brien lagde grunden [til stopmotion-animation] med sin "King Kong" (1933), men Ray løftede det til et nyt niveau med sin Dynamation-teknik. Alle de store navne ...
MB: … anerkender, at han inspirerede dem til at lave film. Spielberg …
CM: De så op til ham og tænkte, det vil vi også lave.
MB: Jeg føler mig meget privilegeret over at have arbejdet med ham. Gør du ikke også?
CM: Det gør jeg helt sikkert. Vi er gode venner med hans datter, Vanessa. Hun er dejlig.
MB: Hun var med os på krydstogtet sidste år [se interviewets første del, red.]
CM: Det var hun da også, med sin mand. De er begge landmænd. Rays svigersøn er fårefarmer.
Den 1. september 2016 havde Bond•O•Rama fornøjelsen af at sidde til bords med de to legendariske Bond-piger Caroline Munro og Martine Beswick. Dette er første halvdel af samtalen.
Caroline Munro (f. 1949) pyntede i baggrunden af “James Bond 007 - Casino Royale” (1967) som ukrediteret “Guard Girl”. Siden havde hun en lille, men mindeværdig skurkerolle som den letpåklædte helikopterpilot Naomi i “Spionen der elskede mig” (The Spy Who Loved Me, 1977).
Caroline Munro med Roger Moore i "Spionen der elskede mig" (1977) • framegrab
Martine Beswick (f. 1941) gjorde sin opsigtsvækkende filmdebut som Zora, en af de kæmpende sigøjnerkvinder i “Agent 007 jages” (From Russia with Love, 1963). Filmens instruktør, Terence Young, inviterede Beswick tilbage til “Agent 007 i ilden” (Thunderball, 1965), hvor hun spillede Nassau-agenten Paula Caplan.
Martine Beswick med Sean Connery i "Agent 007 i ilden" (1965) • framegrab
75-årige Beswick har ladet sig pensionere som skuespiller, mens 67-årige Munro højst ses i små cameoroller fra tid til anden. Til gengæld er de to smukke og charmerende kvinder meget efterspurgte som æresgæster ved horror-, science fiction- og James Bond-messer rundt omkring i verden. Beswick og Munro rejser og optræder helst sammen, og Bond•O•Ramas udsendte mærkede tydeligt kemien gnistre mellem de to lystigt pludrende slyngveninder, der ofte fuldførte hinandens sætninger på Rip, Rap & Rup-maner.
Morsomt var det også at overvære kontrasten mellem kvindernes personligheder. Da Caroline Munro erfarede, at undertegnede endnu ikke havde spist frokost, selvom klokken var tre om eftermiddagen, blev hun straks grebet af moderlig omsorg og tilbød at dele sin kande te med mig. Over for den mere fandenivoldske og bramfri “storesøster” Martine Beswick fremstod Munro som den sødmefyldte uskyld. Begge var varme, skægge og imødekommende.
Bond•O•Ramas møde med Caroline Munro og Martine Beswick fandt sted på designhotellet The Thief i Oslo, hvor George Lazenby holdt hof ved en pressekonference tidligere samme dag. Første del af interviewet (i let redigeret form) handler primært om James Bond 007-relaterede emner. Anden del, med fokus på Beswick og Munros filmroller uden for Bond-serien, følger snarest.
En stor tak til Morten Steingrimsen og “James Bond til Oslo” for at muliggøre interviewet.
James Bond•O•Rama var med, da George Lazenby – den 76-årige, australske eks-James Bond – besøgte Norges hovedstad, Oslo, i går, 1. september 2016.
Arrangementet "James Bond til Oslo" bød på en gallavisning af George Lazenbys enlige James Bond-film, "Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste" (On Her Majesty's Secret Service, 1969), i restaureret digital 4K-kvalitet.
Gallaforestillingen i Vika Kino blev ledsaget af en Q&A, hvor skuespillerinden Maryam d'Abo (Kara Milovy i "Spioner dør ved daggry", 1987) interviewede George Lazenby på scenen.
