Tag: Mogens Mugge Hansen

“Lev og lad dø”: Idolbillede af Roger Moore (SE & HØR 1973)

EONs ottende James Bond 007-film, "Lev og lad dø" (Live and Let Die), fik dansk biografpremiere 17. december 1973. Halvanden måned forinden passerede den nye James Bond-skuespiller, Roger Moore, igennem København, hvorved ugebladet SE og HØR indhentede en kort udtalelse og en autograf. Roger Moores signerede idolbillede blev trykt i bladets nr. 45, der udkom den 9. november 1973.

Ledsageteksten var skrevet af bladets hofreporter Mogens "Mugge" Hansen, som tre år senere skulle udgive sin egen uautoriserede James Bond-pastiche, "Borte med gæsten", på Chr. Eriksens forlag.

Læs mere om Mogens Mugge Hansens Bond-roman "Borte med gæsten"
Hør Bond•O•Ramas podcast 001 om "Borte med gæsten"

Læs mere

Bond•O•Rama podcast 001: “Borte med gæsten” med Rasmus Paaske Larsen (2017)

PODCAST

 
Som noget nyt forsøger James Bond•O•Rama.dk sig nu i podcastformatet.

Emnet for Bond•O•Ramas podcast 001 er Bond-romanen "Borte med gæsten" af Mogens Mugge Hansen. Bogen er noget så eksotisk som danskproduceret James Bond-fanlitteratur, der i 1976 opnåede at blive udgivet på et etableret forlag (Chr. Eriksens forlag).

"Borte med gæsten", der primært omhandler James Bonds uægte søn, James Suzuki, er et helt igennem uofficielt, uautoriseret produkt, og man må formode, at boet efter Ian Fleming ville nedlægge forbud mod bogen, hvis de kendte til dens eksistens. Projektets tvivlsomme legalitet har dog ikke forhindret Lindhardt & Ringhof i at genudgive "Borte med gæsten" som e-bog i foråret 2017.

Læs mere om Mogens Mugge Hansens bog "Borte med gæsten" (1976)
Køb "Borte med gæsten" som e-bog (eksternt link)
Læs uddrag af "Borte med gæsten" (eksternt link)

Rasmus Paaske Larsen og Brian Iskov i Library Bar 22.10.2017
Rasmus Paaske Larsen og Brian Iskov i Library Bar 22.10.2017 - foto: James Bond•O•Rama.dk

I en timelang samtale går bondolog Rasmus Paaske Larsen og Brian Iskov fra James Bond•O•Rama.dk i dybden med dette obskure, danske kapitel af Bond-historien.

Undervejs berører samtalen senere, autoriserede Bond-historier af forfattere som Anthony Horowitz, John Gardner og Raymond Benson. Brian Iskov og Rasmus Paaske Larsen diskuterer også andre forsøg på at gøre juniorversioner af James Bond 007 til gangbare franchises, bl.a. børnebogen "003 ½ James Bond junior på hemmelig mission" (1970), den forkætrede tv-tegnefilmserie "James Bond jr." (1991-92) og den aktuelle række af Young Bond-romaner.

Læs mere