Tro det eller ej, men i en kort periode i starten af 1980'erne eksisterede der hele to James Bond 007-fanklubber i lille Danmark: Dansk James Bond Club, oprettet i Odense af Peter Jensen, og James Bond 007 Fan Club Denmark, der blev styret fra Vejle af Johnny Eskildsen og Jørgen Bøttcher.
I det afsluttende nummer 7 af tegneseriebladet James Bond, der udkom i november 1984, kundgjorde en notits, at den jyske klub havde overtaget aktivitererne fra den fynske konkurrent med virkning fra juni 1984. Dermed kom medlemstallet af James Bond 007 Fan Club Denmark op på over 100 danske fans.
Det årlige kontingent på 50 kroner inkluderede medlemskort og klubdiplom, magasinet Agent 007, der skulle udkomme hver tredje måned, samt det fotokopierede nyhedsbrev 007 NEWS. Herunder ses tre af de fire første nyhedsbreve, som den vejlensiske fanklub udsendte mellem juni 1984 og maj 1985.
Redaktionen i 007 NEWS bestod af redaktør Jørgen Bøttcher samt Johnny Eskildsen, Peter Jensen, Morten Kaae, Per B. Nielsen og Ulrik Nielsen.
Før danmarkspremieren på "Never Say Never Again" (Taliafilm 1983), hvor den 53-årige Sean Connery gjorde comeback som James Bond 007, bragte dagbladet Information disse to vittighedstegninger, som den engelske humorist Raymond Jackson ("JAK") havde skabt til avisen The Evening Standard.
Den første vignet, der gør sig lystig over Connerys alder, sættes i et lidt andet lys i dag af den biografaktuelle "Indiana Jones and the Dial of Destiny" (2023). Harrison Ford var 80 år, da han indspillede denne sin sidste tur i manegen som actionhelten Indiana Jones. (En passant var Connery kun 12 år ældre end Ford, da han i 1989 spillede Indys far i "Indiana Jones og det sidste korstog" (Indiana Jones and the Last Crusade).
Det danske islæt i filmen "Never Say Never Again" (1983) er ganske beskedent: James Bond (Sean Connery) går forbi en skranke med SAS' (Scandinavian Airlines) logo, da han ved ankomsten til lufthavnen Nice Côte d'Azur møder sin franske kollega Nicole (Saskia Cohen-Tanugi). Tidskode (Blu-ray): 00.56:59-00.57:17
I forbindelse med danmarkspremieren på "Never Say Never Again" (1983) sendte ugebladet ALT for damerne den kvindelige journalist Rudy Stigø til London for at interviewe den da 53-årige Sean Connery. Ifølge artiklens manchet havde hun "svært ved at holde øjnene fra hans lækre, brune arme med de halvt udviskede tatoveringer."
"James Bond - han er bare dejlig" blev trykt i ALT for damerne nr. 9/1984 og er gengivet herunder.
Sean Connerys comeback som James Bond 007 uden for EON's filmserie blev mødt med noget nær enstemmig applaus fra de danske filmkritikere, da "Never Say Never Again" fik biografpremiere 21. januar 1984. Også Carl W. Bærentzens overstrømmende anmeldelse i månedsbladet Vi unges januarnummer gav udtryk for, at Connery havde været stærkt savnet i Roger Moores embedsperiode som Agent 007.
Mandag den 5. oktober fylder Vic Armstrong 74 år. Den legendariske engelske stuntmand startede sin Bond-karriere som 20-årig, da han var den første ninja, der gled ned ad rebet til Blofelds vulkanbase i "Agent 007 - du lever kun to gange" (EON 1967).
Siden dublerede han George Lazenby i "Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste" (EON 1969), Roger Moore i "Lev og lad dø" (EON 1973) og Sean Connery i "Never Say Never Again" (Taliafilm 1983), før han avancerede til second unit-instruktør og stuntkoordinator på tre af Pierce Brosnans Bond-film: "Tomorrow Never Dies" (EON 1997), "The World is Not Enough" (EON 1999) og "Die Another Day" (EON 2002).
Bond•O•Rama.dk mødte senest Vic Armstrong i Schweiz i juni 2019, da han deltog i jubilæumsfesten for "Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste" på Piz Gloria. Vi fik os en snak om indspilningerne af dén film tilbage i 1969 og nogle af de andre eksotiske optagesteder, han har været så heldig at besøge under arbejdet med de følgende James Bond-film.
Vic Armstrong i Piz Gloria, juni 2019. Foto: Brian Iskov/Bond•O•Rama.dk
Har du en favorit blandt alle de optagesteder, du har været på Bond-filmene?
De er alle fantastiske, men det her sted [Piz Gloria og Schilthorn] er ikonisk. Jeg var her i tre måneder [for at lave "OHMSS" i 1969]. Second unit-optagelserne blev bare ved og ved og ved. Vintersneen faldt, og da den smeltede igen, var vi stadig i gang med at optage.
Jeg havde kun været i branchen i små fem år, da jeg blev ringet op og spurgt, om jeg ville komme hertil. Jeg var med i den anden gruppe af stuntmænd, der ankom til [optagelserne i Schweiz]. Vi kom for at lave angrebet på Schilthorn, hvor helikopterne flyver ind, og vi springer ud af dem med flammekastere, lander i sneen og løber op og angriber Blofeld. Bagefter lavede vi biljagten nede i Lauterbrunnen, og så blev jeg hos second unit-holdet og lavede resten. Det blev ved og ved. Jeg kan huske, at det var mørkt, den første aften jeg ankom, og de sendte os ned til Stäger [den lokale sportsbutik] for at få vores skiudstyr. "Vil du have noget imod at lære at stå på ski?" spurgte de. Fint nok; jeg får jo penge for det, ikke! Så de udstyrede os med al alpingrejet, og jeg gik tilbage til hotellet. Det var en vinternat med måneskin, og det var så utrolig smukt. Jeg kiggede over på Eiger ... Ah. Det var næsten lige så lyst som ved højlys dag. Helt fantastisk. Det har jeg aldrig glemt.
I nummer 33 af Danske Børnefilmklubbers medlemsblad Pråsen skrev Hans Peter Mehlsen i 1984 denne positive anmeldelse af den uafhængigt producerede James Bond-film "Never Say Never Again":
"... et stykke kvalitetsunderholdning, som bærer præg af at være kælet for i alle detaljer ... figurerne omkring Bond er ikke så stereotype og klichefyldte, som man er vant til."
