Tag: Richard Kiel

“Moonraker”: Richard Kiel i Danmark (Politiken 1979)

I forbindelse med danmarkspremieren på "Moonraker" (1979), den 11. James Bond-film fra EON Productions, fik København besøg af amerikaneren Richard Kiel, der vandt publikums yndest i sin rolle som Jaws, skurkens håndlanger i både "Moonraker" og den foregående Bond-film, "Spionen der elskede mig" (EON 1977).

Politiken bragte den 7. august 1979 denne notits om Richard Kiels pr-visit i Danmark. Dagen forinden havde avisens fotograf Lars Hansen foreviget den 220 cm høje skuespiller i færd med at løfte den syvårige dreng Jacob i én finger.

Bond•O•Rama Podcast 007: Nicolas Barbano – mit liv med Bond

PODCAST

 

Gæsten i det indtil videre sidste afsnit i Bond•O•Rama Podcast-serien "Mit liv med Bond" er det nærmeste, vi kommer på en grand old man inden for dansk 007-formidling. Nicolas Barbano (f. 1963) bestyrede læserbrevkassen BOX 007 i Interpresses James Bond-tegneserieblad allerede som teenager. Takket være ham var Bond-bladet det sted, hvor danske Bond-fans i tiden før World Wide Web hentede ny info om Agent 007.

Nicolas Barbano fortæller i denne samtale om sine mange møder med Bond-kendisser, som dengang Martine Beswick lavede sandwich til ham, eller da han fik et ønske opfyldt af Barbara Broccoli, som gav bagslag. Og hvad siger man til Christopher Lee, når man opdager, han har noget siddende i ansigtet?

Nicolas slår også et slag for den udskældte "Casino Royale" fra 1967, som han introducerede i CinemaxX' kavalkade. Han kommer ind på, hvorfor han ikke faldt for Bond i "Live and Let Die", men først i "The Spy Who Loved Me", samt hvilke problemer han har med Daniel Craigs version af Bond og ikke mindst de seneste titelsange. Endelig finder han en obskur dansk forbindelse frem i form af pornoparodien "Jane Bomb".

● Køb billetter til CinemaxX' Bond-kavalkade (eksternt link)
● Læs Nicolas Barbanos Bond-artikler og interviews på Bond•O•Rama

● Hør Bond•O•Rama Podcast 003: Rikart Købke – Mit liv med Bond
● Hør Bond•O•Rama Podcast 004: Peter Albrechtsen – Mit liv med Bond
● Hør Bond•O•Rama Podcast 005: Nikolaj Tarp – Mit liv med Bond
● Hør Bond•O•Rama Podcast 006: Jakob Stegelmann – Mit liv med Bond

“Spionen der elskede mig”: Interview med Richard Kiel (1977)

Ugebladet SE og HØRs reporter John Lindskog besøgte optagelserne til "Spionen der elskede mig" (The Spy Who Loved Me, EON 1977) i Pinewoodstudierne uden for London. Her interviewede han både Roger Moore (James Bond 007) og Richard Kiel (Jaws). Artiklen blev trykt i SE og HØR nr. 49/1976, over et halvt år før filmen fik danmarkspremiere.

Artiklen, "Super-kæmpe stjæler billedet fra James Bond", var ledsaget af et billede af Lindskog og Kiel sammen på Pinewood. Et sjældent set foto viser Roger Moore, der holder frokostpause i Bonds orlogskaptajnsuniform sammen med sin kone, Luisa.

"Jeg har også været udsmider på en natklub. Der blev jeg fyret, fordi jeg smed en gæst ud, uden først at åbne døren."
– Richard Kiel

Læs mere

“Spionen der elskede mig”: SE og HØR til gallapremiere i London (1977)

Ugebladet SE og HØR var med, da "Spionen der elskede mig" (The Spy Who Loved Me, 1977) havde kongelig verdenspremiere i biografen Odeon Leicester Square, London, på den ikoniske dato 07.07.77.

Fra filmen deltog Roger Moore (James Bond 007), Barbara Bach (Anya Amasova), Curt Jürgens (Karl Stromberg), Richard Kiel (Jaws) og Caroline Munro (Naomi) i gallapremieren, der havde royalt besøg af Prinsesse Anne. Også Michael Caine og danske Jørgen Falster fra distributionsselskabet United International Pictures er afbildet i SE og HØRs reportage fra nr. 28/1977.

TSWLM Se&Hør 28-77 A

Læs mere