Desto mere uvirkeligt føles det, at Sir Roger Moore ikke længere er blandt os. Den engelske gentlemanskuespiller er sovet stille ind i sit hjem i Schweiz, skriver Variety i dag, 23. maj 2017.
Jeg nåede lige akkurat at opleve legenden på scenen i hans onemanshow, Sir Roger Moore On Tour, i Londons Royal Festival Hall den 27. november 2016. Det skulle blive Sir Rogers sidste optræden nogensinde. Knæene vaklede, og stemmen sprak, men hukommelsen og glimtet i øjet var usvækkede - ligeledes lysten til at fortælle robuste sjofelheder, der stod i munter kontrast til hans noble fremtoning. Højdepunktet: Den ikoniske replik "Mit navn er Bond, James Bond", fremsagt af manden selv.
Bonusinfo: Det fremgik af showet, at Roger Moore selv omtalte sin kone, Kristina "Kiki" Tholstrup, som svensk, selvom hun altid er dansk ifølge BILLED-BLADET.
Tak for Bond, for Helgenen, for De Uheldige Helte og for at være den bedste til at være Roger Moore. Hvil i fred, Sir Rog.
Til nr. 60 af det danske tegneserieblad James Bond Agent 007, der udkom 21. august 1981 på forlaget Interpresse, skrev Nicolas Barbano skrev portrætartiklen "Roger Moore - fra tallerkenvasker til playboyskuespiller".
Artiklen er gengivet herunder med venlig tilladelse.
I 1991 udsendte postordretjenesten James Bond Klubben en VHS-kassette kaldet "Agent 007 James Bond 25 års jubilæums-kavalkade" som gratis velkomsttilbud til alle nye medlemmer.
I 1982 indspillede EON Productions scener til deres 13. James Bond 007-film, "Octopussy", i Udaipur i Indien. Tolv år senere gik en dansk rejseskribent i Roger Moores fodspor for at opsøge nogle af filmens locations. Skribenten har dog ikke ulejliget sig med at slå filmens produktionsår op, men daterer "Octopussy" til "slutningen af 70erne".
Artiklen "Med James Bond i Indien" blev trykt i Morgenavisen Jyllands-Posten 29.10.1994.
I dag, den 14. oktober 2016, fylder Sir Roger Moore 89 år.
I 1995 indvilgede Roger Moore i at lade sig interviewe af TV 2's Bubber (Niels Christian Meyer) til dennes program "Snurre Snups Søndagsklub" som Special UNICEF Representative. Anledningen var UNICEFs internationale børne-tv-dag, "Tune In To Kids Day".
Bubbers møde med Roger Moore fandt sted på Hotel D'Angleterre i København, og interviewet blev sendt som selvstændigt program under titlen "Roger - en gentleman" 31.12.1995 med genudsendelse 1.1.1996.
I udsendelsen fortæller Roger Moore om sine mange ophold i Danmark, sin barndom i 1930'ernes London, sine principper om børneopdragelse og om udfordringerne ved at være en gentleman.
Programmet er på engelsk med danske undertekster. Beklager den ringe billedkvalitet (kildematerialet er en andengenerations VHS-kopi).
OBS: Ny version uden intromusik uploadet 25.10.2024.
Juni 1997 besøgte den danske James Bond 007-ekspert Nicolas Barbano skuespilleren Desmond Llewelyn ('Q') i dennes hjem i England. Følgende er anden halvdel af deres lange samtale om Llewelyns filmkarriere, opvækst, krigsoplevelser og selvfølgelig glansrollen som 'Q' i EON Productions' Bond-filmserie.
A (NICOLAS BARBANO): Hvor mange reklamer har du lavet, hvor du optræder som Q? Q (DESMOND LLEWELYN): Ikke mange. Kun to eller tre. Alle dem, jeg har lavet, er baseret på Q. Jeg lavede to i Amerika, men så gik firmaet konkurs. Og jeg lavede en forleden i Los Angeles, nogen med en pen.
A: Hvornår blev du første gang konfronteret med Q's enorme popularitet? Q: Vel, han har altid været ret populær, men det gik ikke op for mig, da jeg tog på min første promotiontur, for "Diamanter varer evigt". Jeg var ikke klar over, at det havde noget at gøre med mig. Jeg troede, det var på grund af Bond-filmene. Det første interview, jeg nogensinde gav, var klokken otte om morgenen, med alle disse morgensure teknikere, som bare skævede hen til mig og tænkte: "Hvad mon den der gamle gråhårede fyr skal ævle om?" Men pludselig startede Bond-musikken, og alle nærmest frøs på stedet, idet de indså, hvem jeg var. Efter interviewet ville de allesammen snakke med mig om Bond og om serien, og produceren måtte komme hen og få dem til at genoptage deres arbejde.
Det var vel først på min seneste tur til USA, at jeg indså, hvor utroligt populær Q er. Det rystede mig virkelig. Vel, det er okay her i Bexhill, hvor folk kender mig. Men mange folk kan ikke forstå, at når jeg er så kendt, hvorfor kører jeg så ikke rundt i en Rolls Royce? Hvorfor køber jeg ind i det lokale supermarked? En lille dreng spurgte mig: "Hvorfor bor du i et sted som Bexhill? Hvorfor er du ikke i Hollywood?" Og jeg forklarede, at jeg medvirker jo kun i disse film, og i perioden frem til "GoldenEye" (1995) havde jeg ikke medvirket i en film i syv år! Jeg krydser fingre for, at jeg får lov at medvirke i en film, hvor jeg ikke skal spille Q. Det ville være rart. Og jeg er ligeglad med, hvor lille rollen er.
A: Hvilke film udover Bond-serien husker du med særlig affektion? Q: Ahr, jeg var meget glad for "They Were Not Divided". Det er den eneste store rolle, jeg har haft. Jeg har haft så mange små roller i små film, såsom "Piraterne fra Blodfloden" (The Pirates of Blood River, 1962) og "Robin Hood - den fredløse" (Sword of Sherwood Forest, 1960).
A: Hvad spillede du i "Robin Hood - den fredløse"? Q: Fyren, som bliver skudt med en pil i starten af filmen. Det elskede jeg, for jeg var længe i Irland bare for at lave den lille optagelse. Jeg medvirkede i et par Terence Fisher-film. Jeg havde et par replikker i "Titanics sidste timer" (A Night to Remember, 1959). Og fire replikker i "Kleopatra" (Cleopatra, 1963). Det var frygtindgydende! Roddy McDowall havde en lang monolog, som de filmede i ét take, og når han var færdig, skulle jeg sige fire replikker. Han brugte hele morgenen og blev ved med at lave fejl, og da han endelig fik sagt det rigtigt, lavede jeg en fejl! Jeg havde ventet hele morgenen på at få lov til at sige mine fire replikker. Jeg kan huske, at jeg undskyldte til instruktøren, Joseph Mankiewicz. Men som sagt, jeg har haft masser af små roller, og det har været sjovt, men der har ikke været noget særligt vigtigt. Masser af roller med kun een replik. Og så har jeg lavet tv. Jeg var meget glad for "Follyfoot".
Stuntmanden Martin Grace (1942-2010) var stand-in for Roger Moore i fem James Bond-film. Han arrangerede desuden actionsekvenserne i "Agent 007 i skudlinien" (A View to a Kill) fra 1985.
Samme år blev Martin Grace portrætteret i Ugens Rapport nr. 49. I artiklen fortæller han også om dengang, han dublerede Richard Kiel som Jaws i "Spionen der elskede mig" (The Spy Who Loved Me, 1977):
