Tag: SE og HØR

“Die Another Day”: Jubilæumshæfte fra Se og Hør (2003)

I anledning af den danske biografpremiere på "Die Another Day" udsendte ugebladet Se og Hør jubilæumshæftet "40 år med James Bond" som tillæg til deres nr. 4/2003.

De XX siders hæfte  indeholdt en lang række interviews, som bladets såkaldte 007-redaktør Peer Kaae havde lavet med filmens skuespillere: Pierce Brosnan, Halle Berry, Rick Yune, Rosamund Pike. Tillægget bød også på citatmosaikker forklædt som interviews med de tidligere Bond-stjerner Sean Connery, George Lazenby, Roger Moore og Timothy Dalton, en artikel om Richard Kiel med en morsom anekdote fra hans besøg i Tivoli 1978, opslag om Bonds-biler og kvinder samt et besøg hos den danske Bond-samler Knud Braagaard fra Lyngby.

Læs mere

“Manden med den gyldne pistol”: Interview med Roger Moore (Se og Hør 1974)

"Jeg vil sandelig gerne spille skurk," udtalte Roger Moore, da ugebladet Se og Hør mødte ham under indspilningerne af "Manden med den gyldne pistol" (The Man with the Golden Gun, EON 1974) i Pinewood-studierne.

I interviewet, der blev trykt i Se og Hør den 16. august 1974 (nr. 33), indrømmer Roger Moore også, at han ikke er bleg for at give sine børn en endefuld: "Så de ved, jeg er et ganske almindeligt menneske"!

Læs mere

“Lev og lad dø”: Se og Hør til gallapremiere i London (1973)

REPORTAGE

 
Ugebladet Se & Hørs journalist John Lindskog deltog i den stort opsatte kongelige gallapremiere på "Lev og lad dø" (Live and Let Die, EON 1973) i Odeon Leicester Square den 5. juli 1973.

Lindskogs reportage kunne læses i Se og Hør den 13. juli (nr. 28). Han havde blandt andet udvekslet et par ord med Roger Moore, der erklærede sig "rystende nervøs" for sin debut og røbede, at han fik 1 million pund i samlet honorar for sine første tre film som James Bond 007.

Læs mere

“Lev og lad dø”: Roger Moore og Jane Seymour i Se og Hør (1972)

Ugebladet Se og Hør foromtalte den kommende EON-produktion "Lev og lad dø" (Live and Let Die) den 20. oktober 1972, kort efter at filmoptagelserne gik gang og mere end et år før filmens danske biografpremiere.

Under overskriften "En snob bli'r 007 James Bond" kunne læserne se den nye James Bond 007, Roger Moore fra den populære tv-serie "De uheldige helte" (The Persuaders), få klippet sit lange nakkehår hos frisøren. Artiklen fra nr. 42/1972 oplyser desuden, at filmselskabet havde forsikret Moore for et enormt pundbeløb (omend brødteksten og underrubrikken er uenige om beløbet: 35 eller 40 millioner).

Typisk for Se og Hørs redaktionelle linje i 1970'erne handler den modstående artikel om Moores kvindelige medspiller, Jane Seymour, primært om, at hun angiveligt var jomfru, indtil hun blev gift som 22-årig, og at hun nyder at nøgenbade:

“Spionen der elskede mig”: Interview med Richard Kiel (1977)

Ugebladet SE og HØRs reporter John Lindskog besøgte optagelserne til "Spionen der elskede mig" (The Spy Who Loved Me, EON 1977) i Pinewoodstudierne uden for London. Her interviewede han både Roger Moore (James Bond 007) og Richard Kiel (Jaws). Artiklen blev trykt i SE og HØR nr. 49/1976, over et halvt år før filmen fik danmarkspremiere.

Artiklen, "Super-kæmpe stjæler billedet fra James Bond", var ledsaget af et billede af Lindskog og Kiel sammen på Pinewood. Et sjældent set foto viser Roger Moore, der holder frokostpause i Bonds orlogskaptajnsuniform sammen med sin kone, Luisa.

"Jeg har også været udsmider på en natklub. Der blev jeg fyret, fordi jeg smed en gæst ud, uden først at åbne døren."
– Richard Kiel

Læs mere

“Manden med den gyldne pistol”: Interview med Britt Ekland (1974)

I anledning af danmarkspremieren på "Manden med den gyldne pistol" (The Man with the Golden Gun) i december 1974 lod Britt Ekland sig interviewe til det danske ugeblad SE og HØR nr. 50/74 (udgivet 12. december).

Den svenske skuespiller, der har rollen som Mary Goodnight over for Roger Moores James Bond 007, fortæller om filmens kyske sexscener:

"Roger må ikke lægge sig oven på mig, og når vi kysser hinanden, er det kun 2 sekunder ad gangen."

Britt Ekland oplyser også, at hun er helt færdig både med nøgenscener og eksmanden Peter Sellers og beskriver danskerne som "en blanding af svenskere og franskmænd".

“Lev og lad dø”: Interview med Roger Moore (SE og HØR 1973)

I sommeren 1973 var Roger Moore i USA for at promovere sin første James Bond 007-film, "Lev og lad dø" (live and Let Die, EON 1973).

Ugebladet SE og HØRs korrespondent Sven Rye interviewede Moore i Hollywood, og resultatet kunne læses i nummer 31/1973 (udgivet 3. august) under rubrikken "Jeg slapper så dejligt af i Danmark". Artiklen er gengivet herunder.

SE og HØR: - Hjalp Sean Connery Dem med rollen?
Roger Moore: - Ja, ved at opgive den!

Roger Moore Lev og lad dø SH31 030873 A

Læs mere