Tag: Sean Connery

“Never Say Never Again” (1983): Vittighedstegninger i Information

Før danmarkspremieren på "Never Say Never Again" (Taliafilm 1983), hvor den 53-årige Sean Connery gjorde comeback som James Bond 007, bragte dagbladet Information disse to vittighedstegninger, som den engelske humorist Raymond Jackson ("JAK")  havde skabt til avisen The Evening Standard.

Den første vignet, der gør sig lystig over Connerys alder, sættes i et lidt andet lys i dag af den biografaktuelle "Indiana Jones and the Dial of Destiny" (2023). Harrison Ford var 80 år, da han indspillede denne sin sidste tur i manegen som actionhelten Indiana Jones. (En passant var Connery kun 12 år ældre end Ford, da han i 1989 spillede Indys far i "Indiana Jones og det sidste korstog" (Indiana Jones and the Last Crusade).

Fra Information 23. december 1983:

NSNA Jak vittighedstegning 1 (Inf 23-12-1983)

Fra Information 4. januar 1984:

NSNA Jak vittighedstegning 2 (Inf 04-01-1984)

Tak til Isak Thorsen.

“Die Another Day”: Jubilæumshæfte fra Se og Hør (2003)

I anledning af den danske biografpremiere på "Die Another Day" udsendte ugebladet Se og Hør jubilæumshæftet "40 år med James Bond" som tillæg til deres nr. 4/2003.

De XX siders hæfte  indeholdt en lang række interviews, som bladets såkaldte 007-redaktør Peer Kaae havde lavet med filmens skuespillere: Pierce Brosnan, Halle Berry, Rick Yune, Rosamund Pike. Tillægget bød også på citatmosaikker forklædt som interviews med de tidligere Bond-stjerner Sean Connery, George Lazenby, Roger Moore og Timothy Dalton, en artikel om Richard Kiel med en morsom anekdote fra hans besøg i Tivoli 1978, opslag om Bonds-biler og kvinder samt et besøg hos den danske Bond-samler Knud Braagaard fra Lyngby.

Læs mere

“Never Say Never Again”: Interview med Sean Connery (ALT for damerne 1984)

I forbindelse med danmarkspremieren på "Never Say Never Again" (1983) sendte ugebladet ALT for damerne den kvindelige journalist Rudy Stigø til London for at interviewe den da 53-årige Sean Connery. Ifølge artiklens manchet havde hun "svært ved at holde øjnene fra hans lækre, brune arme med de halvt udviskede tatoveringer."

"James Bond - han er bare dejlig" blev trykt i ALT for damerne nr. 9/1984 og er gengivet herunder.

Connery ALT 9-84 A

Læs mere

“Agent 007 jages”: Uddrag fra bogen “Erotik i filmen” (1965)

I 1965 udgav filmkenderne Ove Brusendorff og Poul Malmkjær bogen "Erotik i filmen: Den nøgne bølge". Som titlen antyder, anskuede forfatterne filmkunsten fra en kødelig vinkel, hvilket gav Thaning og Appels Forlag anledning til at trykke et rigt udvalg af sort-hvide filmstills med mere eller mindre påklædte skuespillerinder.

Også vores "egen" playboyagent, James Bond, er repræsenteret i bogen på side 59 ved nedenstående sengebillede, "et herligt voyeurmotiv" med Sean Connery og Daniela Bianchi fra "Agent 007 jages" (From Russia with Love, EON 1963). Et kort tekststykke om erotikken i de tidlige Bondfilm følger på side 60.

Desuden finder man på side 31 et pr-foto fra knaldfilmen "Gangsterblondinen" (Guns, Girls and Gangsters) fra 1958. Som Bondkender Nicolas Barbano har bemærket, er motivet - en bevæbnet mand set igennem to nøgne dameben - en tidlig forløber for biografplakaten til "Agent 007 strengt fortroligt" (For Your Eyes Only, EON 1981).

FRWL Erotik i filmen s 59

Læs mere

Bond-parodi: A/S Gentlemen i “Hemmelig mission” (1975)

TEGNESERIE

 
Den letbenede, italienske kriminaltegneserie Gli Aristocratici gik en overgang i det danske ugeblad fart & tempo under navnet A/S Gentlemen. I den todelte historie "Hemmelig mission", som forlaget Gutenberghus bragte i fart & tempo nr. 25/1975 (19. juni) og nr. 26/1975 (26. juni), gæsteoptræder en vis hemmelig agent, som i Ferdinando Tacconis streg bærer en umiskendelig lighed med den kvabsede og let affældige James Bond (Sean  Connery) fra filmen "Diamanter varer evigt" (Diamonds are Forever, EON 1971).

007-kendere vil desuden bemærke, at historiens skurk Mr. Zero i både udseende og replikvalg er modelleret over Auric Goldfinger som gestaltet af Gert Fröbe i filmen "Agent 007 contra Goldfinger" (Goldfinger, EON 1964).

Alfredo Castelli er forfatteren til tegneserien A/S Gentlemen, som også har heddet Storsvindlerne på dansk.

A-S Gentlemen 1

Læs mere

Sven-Ole Thorsen: Til søs med Sean Connery (2007)

TIL MINDE OM SIR SEAN CONNERY (1930-2020)

 
I 1989 spillede den danske skuespiller og stuntmand Sven-Ole Thorsen (f. 1944) over for Sean Connery i ubådsfilmen "Jagten på Røde Oktober" (udgivet 1990). Thorsen fortalte i sin selvbiografi, "Stærk mand i Hollywood" (Aschehoug 2007), om sit uforglemmelige møde med den skotske stjerne:

Sven-Ole Thorsen (t.v.) og Sean Connery under indspilningen af "Jagten på Røde Oktober" (1990)

Til søs med Sean Connery

Uddrag af Sven-Ole Thorsens "Stærk mand i Hollywood", side 175-176

I 1989 fik jeg tilbudt at være stuntmand på Arnolds film "Total Recall", der skulle optages i Mexico. Dagen før min afrejse til Mexico fik jeg en opringning fra "Predator"-instruktøren John McTiernan, som var ved at forberede optagelserne til "Jagten på Røde Oktober". Han sagde, at han havde en rolle til mig, hvor jeg skulle spille Sean Connerys sovjetiske Chief of the Boat, en slags chefsergent. Nej, hvor var jeg ærgerlig, for indspilningerne lå oven i hinanden.

Heldigvis var Arnold [Schwarzenegger] storsindet nok til at lade mig arbejde poå to film på én gang, og undervejs fløj jeg seks gange frem og tilbage mellem Los Angeles og Mexico City.

"Jagten på Røde Oktober" handler om en sovjetisk ubådskaptajn, spillet af Sean Connery, der stjæler en atomubåd for at hoppe af til Vesten. Alle på produktionen havde stor respekt for Sean Connery, og de fleste blev en smule nervøse, når han var til stede. Han havde en karisma så stor, at man kunne stå i et af Paramounts kæmpemæssige filmstudier, omgivet af hundredvis af statister og filmteknikere, høre en dør gå langt borte – og vide, at Sean Connery var trådt ind!

En teknik, jeg ofte har brugt for at overvinde min generthed over for berømtheder, er at negligere alle VIP-formaliteter og uden tøven vade direkte hen til dem. Den første dag på settet præsentereede jeg derfor mig selv for Sean Connery: "Goddag, mit navn er Sven-Ole Thorsen. Vi har to ting til fælles: Vi kender den samme kvinde, og vi dyrker den samme sport." Efter at have set mig lidt an spurgte han indigneret: "Og hvem er så kvinden?" "Grace Jones," svarede jeg. Så lyste han op i et smil: "Oh Gracie, ja, hun er en pragtfuld kvinde!"

Jeg fortsatte: "Jeg ved også, at du til Mr. Universe bodybuilding-konkurrencen i 1953 blev nummer tre!" Han smilede bredt: "Du har vist læst på lektien!" Fra den dag var der altid et glimt i hans øje og en venlig bemærkning, når vi mødtes.

Et sted i filmen holder han en tale, hvorefter hele besætningen synger den sovjetiske nationalhymne. Tre dage før den scene skulle indspilles, fik jeg udleveret den russiske s angtekst og et bånd med et russisk mandskor, så jeg kune øve mig. Vi havde desuden en russisk tolk, som hjalp med udtalen, men selve teksten var for mig det rene volapyk.

Så kom alle de sædvanlige nerver. Det var alt for svært, jeg kunne jo ikke engang udtale ordene! Jeg håbede, at de ville placere mig et sted i baggrunden under optagelserne. På selve optagedagen hev instruktøren John McTiernan imidlertid fat i mig, placerede mig lige foran Sean Connery og sagde: "Sven, du synger for! Alle I andre følger Sven!"

Til min store overraskelse gik jeg ikke i panik, men søgte tilflugt i min rolle og i hele situationen. Da McTiernan øjeblikket efter sagde "Action!", hørte jeg mig selv buldre løs på russisk, og for en stund følte jeg kammeratskabet og samhørigheden, der må være hos mandskabet på sådan en ubåd. Jeg fik våde øjne og gåsehud over hele kroppen.

Sven-Ole Thorsens "Stærk mand i Hollywood" er udgivet som hardbackbog og lydbog indtalt af forfatteren selv.