Tag: Sean Connery

Sean Connery: “Han valgte Bond frem for bolden” (1995)

I forbindelse med den danske biografpremiere på "Sammensværgelsen" (Just Cause, 1995) bragte Fyns Amts Avis den 16. marts 1995 følgende portrætartikel om filmens hovedrolleindehaver, den da 64-årige Sean Connery.

Artiklens rubrik henviser til, at Sean Connery i starten af 1950'erne fik tilbudt en plads som wing på fodboldholdet Manchester United, men sagde nej. Journalisten har desværre forsømt at angive kilder til tekstens mange farverige citater, ligesom det heller ikke fremgår, hvem den danske bager fra Karup var, som Sean Connery spillede golf med på den spanske solkyst i 1990'erne.

Fyns Amts Avis 16.03.1995

(klik for at forstørre)

F.B.I. nr. 2: “Superhelten James Bond” (1972)

TEGNESERIE

 
I nummer 2 af tegneseriebladet "F.B.I.", som forlaget Williams udgav i 1972, kunne danskerne læse nedenstående artikel om "superhelten James Bond" og nyde samlebilledet af Sean Connery (et still fra filmen "Agent 007 contra Goldfinger", 1964).

Bag forfatternavnet "Basswood Torrent" gemte sig angivelig Hans Lindström, der arbejdede som journalist for Skånska Dagbladet. Da "F.B.I." var en samproduktion mellem de skandinaviske lande, blev artiklen om "superhelten James Bond" og det medfølgende samlebillede også trykt i de norske og svenske søsterblade, hhv. F.B.I. og Razzia, fra samme måned.

Artiklens afsluttende påstand om, at Columbias "Casino Royale" (1967) og EONs "Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste" (1969) skulle være økonomiske fiaskoer, er i øvrigt noget sludder: Begge de to film gav overskud.

FBI nr 2-1972 artikel

Læs mere

“Agent 00-And”: Anders And møder James Bond (2015)

Nummer 44/2015 af ugebladet "Anders And & Co.", som Forlaget Egmont udgav i Danmark den 29. oktober, indeholder en pudsig overraskelse til James Bond 007-fans.

© Egmont/Disney
© Egmont/Disney

Den italienske Disney-veteran Marco Rota har tegnet historien "Agent 00-And" (Double 00 Duck), hvor Anders And bliver hvervet som dobbeltgænger for superagenten Jens Blond.

Agent 00-And på Casino Bingo Royale (tegning af Marco Rota, © Egmont/Disney)
Agent 00-And på Casino Bingo Royale
Tegning af Marco Rota (© Egmont/Disney)

På sit agenteventyr i Monandko møder Anders flere figurer fra James Bond-filmenes univers: selveste Agent 007 (i Sean Connerys skikkelse), våbenmesteren Q (her "X"), den skurkagtige håndlanger Sære Bob med bowlerhatten samt SPEKTRUM-superskurken Ernst Stavre Glofeld og hans hvide kælemink.

Agent 00-And møder Sære Bob og Glofeld (tegning af Marco Rota, © Egmont/Disney)
Agent 00-And møder Sære Bob og Glofeld. Tegning af Marco Rota (© Egmont/Disney)

Den nytegnede historie er skrevet af amerikanerne Carol & Pat McGreal og har verdenspremiere i det danske Anders And-blad. Ifølge Disney-eksperten Robert Johannes Rasmussen fra websitet Fiktion og Kultur vil historien også blive publiceret i Norge, Sverige, Finland og Tyskland.

"Anders And & Co." nr. 44/2015 kan købes i bladkiosker til og med i dag, onsdag den 4. november.

"Anders And & Co." på Facebook

Læs mere

“Agent 007 mission: drab”: Dansk pressemateriale (1963)

I dag har EON Productions' 24. Bond-film, "SPECTRE", dansk biografpremiere. Men hvordan blev den allerførste James Bond-spillefilm egentlig lanceret i Danmark, da "Agent 007 mission: drab" (Dr. No) skulle vises i de danske biografer for 52 år siden?

"Agent 007 mission: drab" (1962) - oprindelig dansk 33mm annoncekliché
"Agent 007 mission: drab" (1962) - oprindelig dansk 33mm annoncekliché

Herunder ses United Artists' oprindelige pressemeddelelse til "Agent 007 mission: drab". A4-arket med annonceklicheer blev rundsendt til danske biografer, efterhånden som filmen nåede ud i provinsen efter premieren i Københavns Nørreport Bio den 5. april 1963:

 

En nærlæsning af pressemeddelelsen afslører flere kuriøse detaljer:

At forlæggets forfatter Ian Fleming er blevet fordansket til Jan Fleming, som det også var tilfældet på datidens danske bogforsider.

At filmen er forbudt for børn (Statens Filmcensur nedjusterede senere censuren fra GUL, som var "tilladt over 16 år", til GRØN, dvs. "tilladt over 12 år").

At dagbladet Aktuelts anmelder beskrev Sean Connery som "en himmelhund på lærredet". Hvad i alverden betyder det?

At filmselskabet i deres synopse frejdigt afslører filmens slutning.

 

Herunder ses en senere pressemeddelelse fra United Artists til "Agent 007 mission drab", nu med censuren GRØN:

Dr. No - DK pressemateriale 2ADr. No - DK pressemateriale 2B

“SPECTRE”: Gallapremiere del 1 – Se & Hør-brigaden (2015)

Videoreportage fra den danske gallapremiere på "SPECTRE" i Imperial, København den 27. oktober 2015.
Del 1 af 2.

Se del 2: Bond•O•Rama.dk møder Léa Seydoux og Michael G. Wilson

Vært: Brian "Brie" Iskov.
Produceret af Casper Christensen i samarbejde mellem Filmnørdens Hjørne og James Bond-O-Rama.dk.
Med Jesper Christensen, Ulrich Thomsen, Lars Mikkelsen, Lina Rafn, H. E. grevinde Alexandra, Tomas Villum Jensen, Maria Montell, Alexandre Villaume, Claus Elming, Line Baun Danielsen, Ask Hasselbalch, Mascha Vang, Jens Werner, Sara Maria Franck-Mærkedahl.

• Se videoen i HD-kvalitet på James Bond-O-Rama.dk's Vimeo-side