Juni 1997 besøgte den danske James Bond 007-ekspert Nicolas Barbano skuespilleren Desmond Llewelyn ('Q') i dennes hjem i England. Følgende er første halvdel af deres lange samtale om Llewelyns filmkarriere, opvækst, krigsoplevelser og selvfølgelig glansrollen som 'Q' i EON Productions' Bond-filmserie.
"Never let them see you bleed. And always have an escape plan!"
Sådan tager Q afsked med 007 i den 19. Bond-film fra EON Productions, "The World Is Not Enough" (1999). Og den ualmindeligt fine replik blev desværre også Qs afsked med serien som helhed, for den 19. december 1999 kørte to biler frontalt sammen, og dermed døde Desmond Llewellyn, den walisiske skuespiller, vi alle har lært at elske i rollen som Bond-seriens venerable major Boothroyd alias Q.
Mandag 29. januar 2016 kl. 23.00 begynder anden sæson af DR3's faktaserie ”Mord på film” med en temaudsendelse om James Bond 007.
Programserien faktatjekker urealistiske optrin fra kendte film og tv-serier, som en slags dansk variant af Discovery Channel-serien ”Mythbusters”.
”Mord på film: James Bond” genskaber tre udvalgte stuntsekvenser fra hhv. ”Skyfall” (2012), ”Moonraker” (1979) og ”Spioner dør ved daggry” (The Living Daylights, 1987) for at undersøge, om logikken og fysikken bag de tre scener holder vand i virkeligheden.
Sigurd Kongshøj og Stefan "Snake" Knudsen i "Mord på film: James Bond" (DR 2016). Framegrab
Redaktør på DR Videnskab Maria Hee Simonsen fortæller til James Bond•O•Rama.dk:
”Vores tilrettelægger, Jonas Damstrup Fried, lagde sig hurtigt fast på, at James Bond skulle være et af emnerne i den nye sæson. Dels fordi der er mange film at tage af, og dels fordi stuntsene har udviklet sig gennem årene, fra det vildt skøre – som tsunami-surfing (i ”Die Another Day”, 2002, red.) – til noget knap så urealistisk.”
Redaktionen kiggede også på Ian Flemings bøger, hvor James Bond som bekendt tager godt for sig af martinierne. ”Vi overvejede at teste, hvad vores vært dur til efter at have drukket 42 genstande. Men vi havde faktisk for mange ideer at vælge imellem,” siger Maria Hee Simonsen.
De tre scener, som kom med i det endelige program, blev:
Dette interview med special effects-supervisor og James Bond-veteran Chris Corbould fandt sted på pressedagen for udstillingen "Bond in Motion" på London Film Museum den 18. marts 2014.
Chris Corbould, dit første job på en Bond-film var som special effect-assistent på "Spionen der elskede mig" (The Spy Who Loved Me) i 1976. Hvor mange af EONs Bond-film har du arbejdet på siden?
Jeg har været med på 13 i alt [14 inklusiv "SPECTRE" fra 2015, red.]. Den eneste, jeg ikke arbejdede på, var ”Octopussy” (1983).
Du er med andre ord et centralt medlem af Bond-familien.
Ja. Broccolierne er en fantastisk familie at arbejde for. Jeg har haft mange gode år med dem. Forhåbentlig mange flere fremover.
Chris Corbould med Jaguar XKR fra 'Die Another Day' (Foto: Chris Jackson/Getty Images for London Film Museum)
Får du nogensinde lov til selv at køre nogle af de biler, man ser i filmene?
Ja, absolut. De her [Jaguar XKR og Aston Martin Vanquish fra ”Die Another Day” (2002)] er ret interessante, fordi min afdeling måtte ombygge begge biler. Vi havde faktisk fire Jaguarer og fire Astoner, der skulle modificeres. De fandtes ikke med firehjulstræk. Men da hele biljagten, kampsekvensen, udspillede sig på is, besluttede vi os for at konvertere dem til firehjulstræk. Desuden installerede vi våben og et oppusteligt flydesystem i begge biler. Hvis de gik igennem isen, ville flydesystemet automatisk blive udløst, så føreren og bilen ikke sank til bunds.
Og du udløste alle effekterne i realtid fra den her fjernstyringsboks?
Ja, vi håndterede alle de tekniske effekter. Boksen styrer missilerne, der kommer ud; geværerne, der roterer og skyder ... Vi tænkte, at stuntkøreren havde rigeligt at se til med at køre bilen, så det var bedst, hvis vi tog os af resten.
SFX-fjernstyringskonsol til Vanquish og Jaguar (Die Another Day, 2002)
Jeg antager, at du ikke stod for den usynlige bil. Det må have været en anden afdeling.
Nej, nej, den overlod vi til nogle andre. Jeg er ikke nogen stor tilhænger af den [usynlighe Aston Martin "Vanish"], men sådan var det nu engang. Jeg synes, vi gik lidt for vidt med dén.
Hvilken af Bond-bilerne synes du så bedst om?
Jeg kunne godt lide Vanquish; jeg synes, det var en dejlig bil. Faktisk kunne jeg godt lide den fra ”Spioner dør ved daggry" (The Living Daylights, 1987), som var en rigtig vægtig ... Hed den Vantage?
Aston Martin Volante? Den med skiene?
Ja. Den var min favorit, fordi det var mig, der gjorde bilen klar, da vi skulle optage scenen i Østrig. Vi tog den ud på den frosne sø og kørte rundt på isen. Det var rigtig skægt.
Aston Martin V8 Volante fra "The Living Daylights" (1987). Foto: London Film Museum
Arbejdede du på Lotus Esprit'en, da du var med på ”Spionen der elskede mig”?
Det gjorde jeg desværre ikke. Under produktionen af den film befandt jeg mig hovedsagelig i England, og de optog undervandsscenerne med bilen ud for Bahamaøerne [i Caribien].
Passer det, at I ikke kunne få Aston Martin DBS'en i ”Casino Royale” (2006) til at rulle rundt, fordi dens vejgreb var alt for godt?
Det var ikke dét, der var problemet. DBS'ens balancepunkt var så godt, at stuntholdet flere gange forsøgte at få bilen til at vælte, men uden held. Til sidst måtte vi installere en lille kvælstofkanon i den. Når føreren drejede rattet, aktiverede vi kvælstofkanonen, som fik bilen til at tippe over. Så snart den tippede, gik det fint. Problemet var at få den til at gøre det. Men det lykkedes i sidste ende. Det er virkelig førsteklasses biler, ikke? Sådan en Aston Martin er designet til ikke at kunne væltes. Vi måtte hjælpe den lidt på vej.
Det forlyder, at den britiske motorunion kritiserede ”GoldenEye” (1995), fordi de ikke mente, at Bond burde køre rundt i en tysk BMW.
Jamen altså, betyder det noget? Man kan ikke beholde den samme bil i hver eneste film. En overgang havde vi Lotus, så fik vi BMW, og nu hvor vi har fået Aston'en tilbage, elsker alle den igen. Jeg synes da, det er sjovere at ryste posen lidt en gang imellem. Man må forny sig nu og da. Ellers ville det blive kedeligt.
Aston Martin DB5 fra "GoldenEye" (1995). Foto: London Film Museum
Hvad gør i dine øjne Aston Martin til et så ikonisk bilmærke?
En Aston er indbegrebet af en britisk bil, ligesom Bond er indbegrebet af Storbritannien. Det er en elegant bil; den har stil, og den indbyder til, at man kører hurtigt. Og så er der de tekniske dimser, vi udstyrer den med. Man forventer ikke at se gadgets komme ud af en så stilig bil. Jeg tror, at den kontrast hjælper.
En del af dit job synes at være at give bilerne ekstra personlighed ud over dén, de leveres med fra fabrikkens side.
Jep, personlighed. Det er bestemt, hvad vi stræber efter. Vi skal virkelig lægge hjernerne i blød efterhånden for at finde på noget, man ikke har set før. Jeg mener, se bare hvor mange af bilerne på udstillingen, der har missiler indbygget! Vi må kæmpe for at hitte på noget anderledes.
I weekenden 5.-7. november 1999 viste BioCity Odense samtlige af EON Productions' daværende 18 James Bond-film i rap. 23-årige "Brie" (fra James Bond•O•Rama.dk) var med til maratonvisningen og holdt ud til den bitre ende med notesblokken i hånden.
Klokken var 19:10, og kalenderen viste fredag den 5. november 1999, da forteksterne til ”Agent 007 mission: drab” (1962) ramte lærredet i BioCity Odenses største sal.
Søndag den 7. november kl. 12:52 kørte slutteksterne til ”Tomorrow Never Dies” (1997) gennem salens fremviser, knap 43 timer og 55 kilometer celluloidfilm senere.
Mere end 300 inkarnerede James Bond-fans havde indlogeret sig i biografsalen under BioCitys weekendlange maraton. I skemaet var allernådigst indlagt tre halvtimes pauser til spisning og soignering. Den medbragte tandbørste viste sig at være en god idé.
Billet til James Bond-maraton
Målet med dette enestående stunt var at få begivenheden optaget i Guinness Rekordbog som den længste sammenhængende, offentlige forevisning af en filmserie. Nordisk Films eventchef Lars Møller arrangerede Bond-weekenden i 1999. Han bekræfter, at seancen skam blev registreret i rekordbogen, om end kun i den danske udgave.
Som selvudnævnt bondolog greb jeg naturligvis chancen for at opleve agent 007's eventyr i én ubrudt kavalkade på et af landets største biograflærreder. Selv om EON Productions' officielle serie på det tidspunkt "kun" talte 18 film, endte maratonbegivenheden nu alligevel med at være en blandet fornøjelse. For enden af tunnelen ventede et diplom til de deltagere, som udholdt de næsten to døgn i den stadig mere ildelugtende biografsal.
Velkomstbrev til deltagerne i James Bond-maraton 5.-7. november 1999
Den fulde rapport fra James Bond-maratonweekenden følger her:
Op til danmarkspremieren på "Spioner dør ved daggry" (The Living Daylights) i august 1987 interviewede Hans Otto Bisgaard hovedrolleindehaverne Timothy Dalton (James Bond) og Maryam d'Abo (Kara Milovy) samt filmens producer Albert R. Broccoli til DR TV.
Broccolis medproducer og filmens medforfatter, Michael G. Wilson, ses også i klippet.
Indslaget blev bragt i Bisgaards fredagsprogram "Under Uret" og kan ses her i VHS-kvalitet:
