I anledning af den danske biografpremiere på "Licence to Kill" i juli 1989 skrev Kaj Gosvig denne indføring i James Bond 007's univers til ungdomsbladet MIX.
Den ellers veloplagte artikel indeholder desværre flere faktuelle fejl, såsom at Jaws (Richard Kiel) skulle have været med i tre Bond-film, og at "A View to A Kill" (1985) hedder "Spioner dør ved daggry" på dansk. Og hvorfra stammer den løjerlige påstand, at Sean Connery konstant tabte sin toupé med vilje?
Torsdag 25. oktober 2012 markerede Politiken FILM danmarkspremieren på "Skyfall", og dermed 50-års jubilæet for EON Productions' James Bond-filmserie, med adskillige siders 007-stof.
Politikens faste tegner, den filmkyndige Thomas Thorhauge, leverede nedenstående illustration til forsiden af tillægget. Samtlige af EONs Bond-skuespillere optræder i karikeret form på Thorhauges tegning (men er George Lazenbys ører for små?).
Thomas Thorhauge tegnede og forfattede også en James Bond-særudgave af sin filmtegneserie "Ekstramateriale". "007 replikker til biografkøen" er genoptrykt herunder med ophavsmandens venlige tilladelse.
Under overskriften "Flot som en græsk gud" bragte ugebladet Ude og Hjemme i nr. 43/1986 følgende portrætartikel af Timothy Dalton. Den walisiske skuespiller var netop blevet udnævnt til EON Productions' næste James Bond 007 i filmen "Spionen dør ved daggry" (The Living Daylights, 1987).
6. juli 1989, dagen før den danske biografpremiere på EON Productions' 16. James Bond-film "Licence to Kill", sendte TV 2 Danmark programmet "Mit navn er Bond ... James Bond".
I det 15 minutter lange program interviewer TV 2's Jes Dorph-Petersen skuespillerne Timothy Dalton (James Bond 007), Robert Davi (Franz Sanchez), Talisa Soto (Lupe Lamora) og Desmond Llewelyn ('Q') samt filmens instruktør, John Glen.
Beklager den dårlige videokvalitet (materialet stammer fra en VHS-optagelse).
Timothy Dalton (James Bond 007) og Maryam d'Abo (Kara Milovy) prydede forsiden af underholdningsbladet HOLLYWOODs oktobernummer i 1987. Inde i bladet kunne man læse nedenstående, ukrediterede artikel om "Spioner dør ved daggry" (The Living Daylights), EON Productions' 14. James Bond 007-film, der havde dansk biografpremiere 14. august samme år.
En nærlæsning af bladets kolofon afslører, at indholdet til dels er oversat fra en tysk publikation. Trods nummereringen på forsiden (nr. 10) var dette første og angiveligt også sidste danske nummer af HOLLYWOOD.
HOLLYWOOD blev i Danmark udgivet af Magic Sand Publications ApS. Chefredaktøren var Lars Berendt, der siden blev kendt som Dansk Boldspil-Unions kommunikationschef gennem 22 år.
Juni 1997 besøgte den danske James Bond 007-ekspert Nicolas Barbano skuespilleren Desmond Llewelyn ('Q') i dennes hjem i England. Følgende er anden halvdel af deres lange samtale om Llewelyns filmkarriere, opvækst, krigsoplevelser og selvfølgelig glansrollen som 'Q' i EON Productions' Bond-filmserie.
A (NICOLAS BARBANO): Hvor mange reklamer har du lavet, hvor du optræder som Q? Q (DESMOND LLEWELYN): Ikke mange. Kun to eller tre. Alle dem, jeg har lavet, er baseret på Q. Jeg lavede to i Amerika, men så gik firmaet konkurs. Og jeg lavede en forleden i Los Angeles, nogen med en pen.
A: Hvornår blev du første gang konfronteret med Q's enorme popularitet? Q: Vel, han har altid været ret populær, men det gik ikke op for mig, da jeg tog på min første promotiontur, for "Diamanter varer evigt". Jeg var ikke klar over, at det havde noget at gøre med mig. Jeg troede, det var på grund af Bond-filmene. Det første interview, jeg nogensinde gav, var klokken otte om morgenen, med alle disse morgensure teknikere, som bare skævede hen til mig og tænkte: "Hvad mon den der gamle gråhårede fyr skal ævle om?" Men pludselig startede Bond-musikken, og alle nærmest frøs på stedet, idet de indså, hvem jeg var. Efter interviewet ville de allesammen snakke med mig om Bond og om serien, og produceren måtte komme hen og få dem til at genoptage deres arbejde.
Det var vel først på min seneste tur til USA, at jeg indså, hvor utroligt populær Q er. Det rystede mig virkelig. Vel, det er okay her i Bexhill, hvor folk kender mig. Men mange folk kan ikke forstå, at når jeg er så kendt, hvorfor kører jeg så ikke rundt i en Rolls Royce? Hvorfor køber jeg ind i det lokale supermarked? En lille dreng spurgte mig: "Hvorfor bor du i et sted som Bexhill? Hvorfor er du ikke i Hollywood?" Og jeg forklarede, at jeg medvirker jo kun i disse film, og i perioden frem til "GoldenEye" (1995) havde jeg ikke medvirket i en film i syv år! Jeg krydser fingre for, at jeg får lov at medvirke i en film, hvor jeg ikke skal spille Q. Det ville være rart. Og jeg er ligeglad med, hvor lille rollen er.
A: Hvilke film udover Bond-serien husker du med særlig affektion? Q: Ahr, jeg var meget glad for "They Were Not Divided". Det er den eneste store rolle, jeg har haft. Jeg har haft så mange små roller i små film, såsom "Piraterne fra Blodfloden" (The Pirates of Blood River, 1962) og "Robin Hood - den fredløse" (Sword of Sherwood Forest, 1960).
A: Hvad spillede du i "Robin Hood - den fredløse"? Q: Fyren, som bliver skudt med en pil i starten af filmen. Det elskede jeg, for jeg var længe i Irland bare for at lave den lille optagelse. Jeg medvirkede i et par Terence Fisher-film. Jeg havde et par replikker i "Titanics sidste timer" (A Night to Remember, 1959). Og fire replikker i "Kleopatra" (Cleopatra, 1963). Det var frygtindgydende! Roddy McDowall havde en lang monolog, som de filmede i ét take, og når han var færdig, skulle jeg sige fire replikker. Han brugte hele morgenen og blev ved med at lave fejl, og da han endelig fik sagt det rigtigt, lavede jeg en fejl! Jeg havde ventet hele morgenen på at få lov til at sige mine fire replikker. Jeg kan huske, at jeg undskyldte til instruktøren, Joseph Mankiewicz. Men som sagt, jeg har haft masser af små roller, og det har været sjovt, men der har ikke været noget særligt vigtigt. Masser af roller med kun een replik. Og så har jeg lavet tv. Jeg var meget glad for "Follyfoot".