Mandag den 5. oktober fylder Vic Armstrong 74 år. Den legendariske engelske stuntmand startede sin Bond-karriere som 20-årig, da han var den første ninja, der gled ned ad rebet til Blofelds vulkanbase i "Agent 007 - du lever kun to gange" (EON 1967).

Siden dublerede han George Lazenby i "Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste" (EON 1969), Roger Moore i "Lev og lad dø" (EON 1973) og Sean Connery i "Never Say Never Again" (Taliafilm 1983), før han avancerede til second unit-instruktør og stuntkoordinator på tre af Pierce Brosnans Bond-film: "Tomorrow Never Dies" (EON 1997), "The World is Not Enough" (EON 1999) og "Die Another Day" (EON 2002).

> Læs vores interview med Vic Armstrong fra "Bond in Motion" (2014)

Bond•O•Rama.dk mødte senest Vic Armstrong i Schweiz i juni 2019, da han deltog i jubilæumsfesten for "Agent 007 i Hendes Majestæts hemmelige tjeneste" på Piz Gloria. Vi fik os en snak om indspilningerne af dén film tilbage i 1969 og nogle af de andre eksotiske optagesteder, han har været så heldig at besøge under arbejdet med de følgende James Bond-film.

Har du en favorit blandt alle de optagesteder, du har været på Bond-filmene?
De er alle fantastiske, men det her sted [Piz Gloria og Schilthorn] er ikonisk. Jeg var her i tre måneder [for at lave "OHMSS" i 1969]. Second unit-optagelserne blev bare ved og ved og ved. Vintersneen faldt, og da den smeltede igen, var vi stadig i gang med at optage.

Jeg havde kun været i branchen i små fem år, da jeg blev ringet op og spurgt, om jeg ville komme hertil. Jeg var med i den anden gruppe af stuntmænd, der ankom til [optagelserne i Schweiz]. Vi kom for at lave angrebet på Schilthorn, hvor helikopterne flyver ind, og vi springer ud af dem med flammekastere, lander i sneen og løber op og angriber Blofeld. Bagefter lavede vi biljagten nede i Lauterbrunnen, og så blev jeg hos second unit-holdet og lavede resten. Det blev ved og ved. Jeg kan huske, at det var mørkt, den første aften jeg ankom, og de sendte os ned til Stäger [den lokale sportsbutik] for at få vores skiudstyr. "Vil du have noget imod at lære at stå på ski?" spurgte de. Fint nok; jeg får jo penge for det, ikke! Så de udstyrede os med al alpingrejet, og jeg gik tilbage til hotellet. Det var en vinternat med måneskin, og det var så utrolig smukt. Jeg kiggede over på Eiger ... Ah. Det var næsten lige så lyst som ved højlys dag. Helt fantastisk. Det har jeg aldrig glemt.