Herunder ses omslaget til den første danske lejevideokassette af "Agent 007 - du lever kun to gange" (You Only Live Twice, EON 1967).
Filmen blev udsendt på VHS af Metronome Video A/S i 1986, og bagsideteksten er som sædvanlig noget forfærdeligt sludder: Den foregående film i serien var ikke "Agent 007 jages" (From Russia with Love, 1963), men "Agent 007 i ilden" (Thunderball, 1965), og Ernest Stavre lægger ikke stemme til Blofeld - det er figurens to fornavne, som oven i købet er stavet forkert (han hedder rettelig Ernst Stavro Blofeld).
Forsidemotivet er baseret på Frank McCarthys illustration til filmens internationale plakatkampagne.
Tak til Hans-Jørn Reimer.